Når det bliver efterår og vinter, er der brug for gode opskrifter på vintersalat og forskelligt tilbehør til vintermaden. Leder du efter en frisk salat til julemaden, kan du finde inspiration her.
Her er mine bud på en god vintersalat – og vintertilbehør:
Hasselback rødbeder er lækkert tilbehør. Rødbeder bliver søde og lækre af at blive bagt. Skåret i hasselback-skiver får de en sprød kant og en blød midte.
Grønkålschips er frisk grønkål bagt i ovnen til det sprødt og lækkert – næsten lige som chips, bare meget sundere. Kan spises som en snack eller som tilbehør.
Grønkålssalat med rødkål, appelsin, figner og valnødder – en frisk kålsalat med vinaigrette. Perfekt som tilbehør til al jule- og vintermad.
Om vinteren er det ideelt at inkludere sæsongrøntsager som kål, rosenkål, rødbeder, grønkål og fennikel. Butikkerne bugner om vinteren med forskellige kåltyper – hvid- og rødkål, rosenkål og grønkål – der alle er rigtig gode i kålsalater. Disse tilføjer en fantastisk tekstur og en næsten nøddeagtig smag til salaterne.
En vintersalat kan også inkludere sødere elementer som granatæblekerner, appelsiner. Frugter, som også bidrager med både flotte farver og gode vitaminer i vinterhalvåret. Tørrede frugter som figner, abrikoser, rosiner eller tørrede tranebær anvendes som en lækker kontrast til de mere robuste ingredienser.
Det klæder også en god vintersalat med lidt sprødt i form af croutoner samt ristede nødder – valnødder, hasselnødder, mandler – eller blot en håndfuld ristede solsikkekerner.
En mild ost som feta eller gedeost giver en lækker cremet tekstur og løfter smagen et tak opad.
En lækker dressing med olivenolie kombineret med frisk citronsaft, tyk balsamico eller en vineddike, kan binde salaten sammen. Prøv f.eks. en helt enkel vinaigrette eller en krydderurtedressing baseret på creme fraiche.
Vintersalaterne kan spises som tilbehør til alt fra flæske- og andesteg til frikadeller. Mange af salaterne kan også spises som en selvstændig vegetarret.
De skønne rodfrugter er i sæson hele vinteren og især rødbeder bliver superlækre af at blive bagt.