Salat

Rødkålssalat med appelsin

Rødkålssalat

Server rødkålssalat med appelsin om vinteren som et sundt og farverigt indslag til den ofte lidt tunge vintermad.

Rødkålssalaten fungerer f.eks. rigtig godt sammen med andestegen på julebordet.

Rødkålssalat med appelsin

Rødkålssalat med appelsin er et frisk og dejligt tilbehør til vintermaden. Server f.eks. rødkålssalaten som et frisk indslag til andesteg eller flæskesteg juleaften.
Antal 4 personer
Kategori: Julemad, Salat, Tilbehør
Søgeord: andesteg, Julefrokost, julemad, Julemiddag, mortens aften, Rødkål, Rødkålssalat, Salat

Ingredienser

  • 250 g fintsnittet rødkål
  • 1 forårsløg
  • 1 stor gulerod
  • 2 appelsiner
  • 1 håndfuld friskhakket persille
  • 20 mandler

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk limesaft
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Snit rødkålen fint
  • Rens forårsløget og skær det i tynde ringe
  • Skræl gulerødderne og skær dem i tyden stave
  • Skær top og bund af appelsinerne. Skær fra toppen mod bunden, så kniven følger appelsinkødet. Skær appelsinen i tynde skiver.
    Appelsinsaften kan evt samles op og røres i dressingen.
  • Rist mandlerne kort på en varm pande. Hak dem groft.
  • Bland rødkål, gulerodsstave og forårsløg i en skål
  • Ryst eller pisk dressingen sammen og vend den i salaten.
  • Læg appelsinskiverne ovenpå rødkålssalaten.
  • Drys de ristede mandler over ved servering