Måltidssalater er en fantastisk måde at få masser af grøntsager og sunde ingredienser ind i kosten. De er også en god måde at holde sig mæt på, hvilket kan være en fordel, hvis man ønsker at tabe sig, holde vægten eller blot ønsker lækre måltider med salat til aftensmad.
Her er et par konkrete opskrifter på mættende måltidssalater:
Poke bowl med glaseret gris er en lækker og fyldig skål salat toppet med tern af stegt flæsk svøbt i en lækker marinade. Opskriften er hurtig og nem at lave i både ovn og airfryer.
Tryl mexikanske pandekager om til en spiselig skål og fyld den med et tex-mex salat. Udelader du kylling og bacon, har du nemt en vegetarisk version. Du kan evt skifte kødet ud med kikærter, tun, rejer eller et par kogte æg.
Tunsalat er skøn og nem mad. Denne opskrift på tunsalat er med pasta, æg og asparges samt en lækker dressing. Det er skøn, nem sommermad lige til terrassen!
En sprød salat med appelsindressing, grillet kylling og grønt er et lækkert, sundt måltid. Den friske appelsindressing klæder de øvrige ingredienser supergodt.
Salater er en god og sund måde at lave aftensmad på. De er nemme at tilberede, og de kan varieres på mange måder. Hvis du vil lave smagfulde og mættende måltidssalater, der kan fungere som et helt måltid, er der et par ting, du skal huske på.
Først og fremmest skal du sørge for at have en god base. Det kan være en blanding af forskellige salatblade, kål, eller andre grøntsager. Bagte rødbeder eller ristede gulerødder giver fantastisk mæthed og smukke farver. Du kan også tilføje lidt stivelse i form af pasta, ris, eller quinoa. En mættende salat med spidskål som base er bl.a. én af favoritterne på vores spisebord.
For det andet skal du tilføje noget protein. Protein er vigtigt for at holde dig mæt, og det giver også salaten mere fylde. Til en salat med protein kan du bruge æg, rejer, kylling, oksekød, bælgfrugter, eller andre proteinkilder.
For det tredje skal du tilføje nogle sprøde toppings. Sprøde toppings giver salaten tekstur og smag. Du kan bruge ristede nødder, frø, croutoner eller grøntsager såsom gulerødder, agurker, eller peberfrugter.
Et fjerde element kan være frugt. Både frisk frugt som melon og mango samt tørrede frugter som abrikos eller tranebær tilføjer både frisk smag og sødme til måltidssalaten.