Aftensmad

Big Mac Taco

Big Mac Taco

Opskrift på Big Mac Taco. Lækker wrap med oksekød, cheddar, salat og burgerdressing. Smager som en lækker snasket burger à la Big Mac takket være den lækre burgerdressing.

Big Mac Taco

Opskrift på Big Mac Taco. Lækker wrap med oksekød, cheddar, salat og burgerdressing. Smager som en lækker snasket burger à la Big Mac takket være den lækre dressing.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Wraps med oksekød

  • 400-600 g hakket oksekød
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk stødt chili eller cayennepeber
  • 1 tsk salt
  • 4 wraps gerne fuldkorn
  • evt en smule olie til stegning
  • cheddarost eller burgerost

Til servering

  • salat
  • løg, evt syltede rødløg
  • tomater
  • syltede agurker

Big Mac dressing

  • 1 dl creme fraiche 9%  vælg 18% for en mere cremet dressing
  • ¼ dl let mayonnaise
  • 1 spsk lage fra syltede agurker
  • 1 tsk sød, fransk sennep
  • ¼ tsk løgpulver
  • ½ salt

Sådan gør du

  • Rør det hakkede oksekød med krydderierne. Del farsen i 4.
  • Fordel farsen på de 4 wraps – tryk den ud med fingrene i et jævnt lag
    Big Mac Taco
  • Varm en pande op til middelstærk varme. Kom lidt olie på, hvis det ikke er en slip-let pande.
  • Læg én wrap på panden med oksekødet nedad.
  • Steg i ca. 2 minutter til oksekødet har fået stegeskorpe og er gennemstegt. Tiden afhænger af hvor tykt et lag, du har lavet.
  • Brug et låg eller en tallerken til at lægge over panden, vend panden rundt, så wrap'en lander på låget. Lad wrap'en glide ned på panden igen, nu med oksekødet opad.
  • Steg i yderligere 1-2 minutter til wrap'en har fået lidt farve. Tjek om varmen evt skal skrues lidt ned, når du steger på denne side.
  • Læg wrapen med oksekødet opad på en tallerken. Fordel cheddarost ovenpå mens kødet er meget varmt, så osten kan smelte.
    Big Mac Taco
  • Lav de andre 3 wraps på samme måde.
  • De færdige wraps kan holdes varme på tallerkenerne med lidt alufolie eller et viskestykke over.

Dressing

  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til.

Servering

  • Fordel snittet salat, tomatskiver, løg og syltede agurker på hver wrap.
    Big Mac Taco
  • Dryp med dressingen.
  • Rul evt wraps'ene sammen og hold dem lukket med et lille spyd.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Tips til opskriften på Big Mac tacos

Big Mac taco er en fusion af to elskede madkoncepter: den verdensberømte Big Mac fra McDonald’s og den populære taco. Eller det vil sige – herhjemme er en taco jo en sprød skal, som vi fylder med krydret oksekød og salat. Men i andre lande er en taco faktisk en lille, blød madpandekage, der minder meget om en tortilla.

Så jeg bruger naturligvis en tortilla – og endda en af de store – til denne opskrift på big mac taco. Helst foretrækker jeg endda også en fuldkornstortilla fremfor en hvedetortilla. Men det kan man jo gøre som man vil.

Du kan lægge de færdigtilberedte tacos i en forvarmet ovn ved ca. 100 grader for at holde dem varme. Dette bare mens du laver de resterende færdige.

De kan også lægges hver for sig på en tallerken, som gerne må være opvarmet, med et viskestykke eller alufolie over. Men lad dem ikke ligge sådan for længe, for så risikerer de at blive bløde.

Big Mac Taco
Fyldet lægges ovenpå og toppes med big mac dressingen inden big mac taco foldes og nydes

Sådan laver du Big Mac wrap

Fyldet i en Big Mac wrap er oksekød, salat, løg, tomater og syltede agurker. Og den helt rigtige burgerdressing sætter så prikken over i’et.

Oksekødet, som gerne må have et fedtindhold på mindst 10-12% for smagens skyld, trykkes ud på en tortilla og steges som en flad bøf på en pande. Vend hele molevitten, så tortillaen får lidt varme og dermed bliver sprød. Kom cheddarost på, lad den smelte lidt og top så med salat, tomat, syltede agurker og løg. Den helt perfekte burgerdressing sætter det perfekte prik over i’et.

Er sulten større end blot én Big Mac wrap per person, kan du enten ´lave ½-1 mere eller du kan servere sprøde kartoffelfritter til.

Så skal der smovses!

Hvad med også at prøve denne Big Mac salat?

Big Mac salat - en burger uden brød Big Mac salat