Aftensmad

Bagte auberginer med kødsovs og salat

Bagte auberginer med kødsovs og salat

Fyldte bagte auberginer med kødsovs og salat er lækker, sund og nem aftensmad. Lav kødsovsen fra bunden eller brug en rest.

Nogle gange er det de simple retter, der virkelig kan glæde smagsløgene. Personlig elsker jeg alt, der har med auberginer at gøre – særligt når auberginerne er bagte. Det giver dem en helt uimodståelig, mild smag og nærmest cremet tekstur. Den milde smag gør dem velegnede til at opsuge smage fra krydderier, saucer og andre ingredienser.

I denne opskrift på bagte auberginer med kødsovs, bliver auberginer brugt som både bund og låg med kødsovs og ost imellem. Retten bliver en slags auberginelasagne, bare uden pastaplader.

Bagte auberginer med kødsovs og salat

Fyldte bagte auberginer med kødsovs og salat er lækker, sund og nem aftensmad. Lav kødsovsen fra bunden eller brug en rest.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad
Søgeord: auberginer, Nem aftensmad, nem opskrift, opskrift med hakket oksekød, sund aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 4 auberginer
  • salt
  • 2 spsk olivenolie

Kødsovs

  • 400 g hakket oksekød
  • 1 finthakket løg
  • 1 fed presset hvidløg
  • 300 g finthakkede grønsager, eks. spidskål (se øvrige forslag nedenfor) kan udelades
  • 140 g tomatpure
  • 1 dåse koldt vand
  • ½ tsk salt samt peber efter smag
  • 2 tsk oregano
  • ½ tsk stødt chili eller cayennepeber kan udelades eller mængden kan øges efter smag
  • 100 g revet ost

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme eller 180 grader varmluft.
  • Skyl auberginerne godt. Skær stilken af og del dem i 2 på langs.
  • Snit et rudemønster på skærefladen på alle auberginerne. Pensl med lidt olie.
  • Læg auberginerne på en bageplade med bagepapir med skærefladen nedad.
  • Stil pladen i ovnen og bag auberginerne ca. 30 minutter eller bare mens kødsovsen laves.

Kødsovs

  • Brun det hakkede oksekød godt sammen med hakket løg.
  • Forbered de valgte grønsager og tilsæt dem samme med presset hvidløg i gryden.
  • Steg grønsagerne et par minutter til de falder sammen og bliver let bløde.
  • Tilsæt 1 dåse koncentreret tomatpure. Fyld dåsen med koldt vand og tilsæt dette også.
  • Krydr med salt, peber, oregano samt evt chili eller cayennepeber efter smag.
  • Kog kødsovsen sammen et par minutter og smag til.
  • Tag bagepladen med auberginer ud af ovnen.
    Bagte auberginer med kødsovs og salat
  • Fordel kødsovsen på 4 af de halve auberginer.
    Bagte auberginer med kødsovs og salat
  • Drys med ost og læg den anden halve aubergine ovenpå.
    Bagte auberginer med kødsovs og salat
  • Stil pladen tilbage i ovnen og bag yderligere 10 minutter til osten er smeltet.
  • Server med en god salat.
    Bagte auberginer med kødsovs og salat

Tips til bagte auberginer med kødsovs.

Vi starter med at skære et rudemønster i de halve auberginer og pensle med olie. De bages i 30 minutter med skærefladen nedad. Det giver dem en flot, brun farve og en lækker smag.

Normalt plejer jeg at drysse aubergine-skærefladerne med salt og lade dem trække fugt ud, der efterfølgende suppes af med køkkenrulle. Har du tid til dette, anbefaler jeg at gøre det, da det giver en ekstra blødhed i de bagte auberginer. Men jeg udelader faktisk trinnet i denne opskrift, da auberginerne forbages uden fyld, hvilket også trækker fugt ud.

Bagte auberginer med kødsovs og salat
Bagte auberginer med kødsovs. Server med en farverig salat.

Nylavet kødsovs eller brug en rest

Selvom opskriften foreslår en klassisk kødsovs, skal du ikke være bange for at eksperimentere. Hvis du har en rest kødsovs fra tidligere, er det en perfekt mulighed til at genbruge den. Smagen vil kun blive dybere og mere kompleks med tiden.

I opskriften foreslår jeg at tilføre 300 g fintsnittede grønsager. Min egen absolutte yndlingsgrønsager er spidskål, som jeg meget ofte har i mit basislager. Den giver god fylde og er rimelig smagsneutral.

Du kan lave din egen variation med f.eks. revet gulerod, hakket spinat eller svampe i din kødsovs. Dette vil tilføre ekstra smag og tekstur og gøre retten endnu mere nærende. Finthakkede/snittede grønsager er i øvrigt en glimrende måde at strække en lidt for lille rest kødsovs.

Som et helt tredje alternativ, kan du jo lave en vegetarisk “kødsovs”. Her vil det være godt med en blanding af f.eks. løg, kål, gulerødder. svampe.

Salat: Skab din egen Farverige Palet

Salaten i denne opskrift er en simpel blanding af frisk, lilla spidskål, romainesalat og tomat. Men lad din fantasi og indholdet i dit køleskab styre salaten. Du kan tilføje agurker, rødløg, majs, peberfrugter, oliven eller avocado for at tilføre flere farver og smagsnuancer.
Jeg kan bedst lide en salat uden dressing, men et forslag til kunne være en simpel vinaigrette.

Opskrifter med aubergine

Prøv også disse andre lækre aubergineopskrifter

Pasta med aubergine og tomat Pasta med aubergine og tomat

Grønsagslasagne Sund grønsagslasagne med squash og aubergine

Bagte_auberginer med fyld Bagte fyldte auberginer

Aubergineruller i tomatsauce klar til at komme i ovnen Aubergineruller i tomatsauce