Aftensmad, Frokost, Salat

Steaksalat med æggesky

Steaksalat med æggesky

Resterne af en oksesteg og lidt brød blev tryllet om en lækker steaksalat. Det er der sådan set ikke noget sjov og ballade i. Bevares! Det smager jo fantastisk og er en super måde at få brugt rester på – og så er det sundt.

Tjek-tjek-tjek på “stopspildafmad” – “sund mad” og “hurtig mad”. Superfint.

Men når det nu kun tager ca 10 minutter at bikse sådan en salat sammen, så bruger jeg istedet tiden på at afprøve det nye fænomen: Æggeskyer!

Æggeskyer

  • Opvarm ovnen til 230 grader
  • Brug 1 æg pr person
  • Del æggehviden fra blommen
  • Pisk hviden stiv
  • Fold 2 spsk revet parmesan eller anden ost sammen med salt og peber og gerne lidt hakkede krydderurter i æggehviden
  • Fordel massen som små skyer på en bageplade og lav et hul i midten
  • Bag i en 230 grader forvarmet ovn i fem til otte minutter til skyerne er faste
  • Hæld blommen ovenpå skyerne og bag yderligere i tre minutter

Når skyerne er let afkølet lægges de ovenpå salaten:

Steaksalat

  • Frisk, skyllet spinat eller en anden salattype
  • Gul peberfrugt
  • Avocado
  • Tynde skiver af kold steg
  • Croutoner
  • Dressing efter eget valg, f.eks. en vinaigrette