Buddha Bowl med tørret skinke
Masser af farver i maden stimulerer appetitten og gør dig bare glad i låget.
Lav en stor skål med forskellige salater, grønsager, kål, protein, frugt og noget crunch. Gerne i så mange farver som muligt. Og sørg for at komme hele vejen rundt om vitaminspektret, så der også er mættende protein i salaten. Dette kan komme fra kød (her tørret skinke) eller bønner (her edamamebønner). Brug dette som inspiration og put det i, du og familien bedst kan lide og gerne det du har i køleskabet.
Mængderne kommer an på hvor mange personer, du forbereder salaten til samt om den skal være til frokost eller en middagsret. Jeg skriver ikke mængder på her, da det varierer efter appetit og formål. Er der brug for mere mæthed, kan du altid servere lunt brød til.
Skålen på billedet serverer jeg til én voksen – og der er rigeligt at blive mæt af.
Farverig Buddha Bowl med tørret skinke
Hvad synes du om opskriften?
Ingredienser
- Valgfri salat
- Spidskål her den flotte lilla
- Peberfrugt
- Avocado
- Tørret skinke Brug ca. 50 g per person
- Galiamelon eller honningmelon
- Feta
- Edamamebønner
- Croutoner gerne hjemmelavede croutoner
- Dressing efter eget valg f.eks. vinaigrette
Sådan gør du
- Skær/snit alt i mundrette stykker og server i portionsskåle.
- Læg gerne de forskellige ingredienser i hver sin bunke, så det ser dekorativt ud. Croutoner lægges øverst, så de ikke bliver bløde.
- Vinaigrette serveres ved bordet eller overhældes lige før serveringen.