Aftensmad

Italiensk skinkegryde

Italiensk skinkegryde serveret med frisk pasta

Denne italiensk skinkegryde kan laves med skinketern, koteletter,  svinemørbrad, kyllingebryst eller kalvetern.

Det er endnu et bud på en nemt og velsmagende gryderet, der ikke tager lang tid at lave og som indeholder helt basis ingredienser. Auberginen er måske det eneste, der ikke lige ligger i basislageret og den kan da også undværes – eller erstattes med peberfrugt og/eller squash i tern.

Skinkegryden er krydret med rosmarin – min yndlingskrydderurt! Jeg har dog også prøvet at lave den med både timian og oregano. Begge dele fungerer godt, men jeg foretrækker nu rosmarin.

Server gryderetten med pasta, ris eller kartoffelmos og måske en sprød salat alt efter hvad du orker og hvor stor appetitten er.

Italiensk skinkegryde

Brug skinketern, svinemørbrad, koteletter eller kalv i tern til denne italiensk skinkegryde, der er skønt krydret med rosmarin. Server med friskkogt pasta. Gryderetten er klar på under 30 minutter.
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g skinketern*
  • 2 tsk olivenolie*
  • 1/2 bundt forårsløg eller et lille rødløg*
  • 1 aubergine kan erstattes af peberfrugt eller squash i tern
  • 1 dåse hakkede, flåede tomater*
  • 200 g grønne bønner*
  • 2 dl vand*
  • 1 boullionterning*
  • 1 tsk rosmarin*
  • salt og peber*
  • oliven
  • pasta til servering*

Sådan gør du

  • Opvarm olien i en gryde og brun skinketernene godt på alle sider.
  • Skær imens auberginen i tern, bønnerne i mundrette stykker og snit forårsløg fint.
  • Tilsæt forårsløg samt auberginen i gryden og lad det stege med ca. 5 minutter.
  • Tilsæt flåede tomater, bønner, rosmarin, vand samt boullionterning.
  • Lad det hele simre i ca. 20 minutter til både kød og grønsager er møre. Kødet kan godt tåle at stå og simre i op mod en time, så bliver det mere mørt, men det er ikke nødvendigt.
  • Smag til md salt og peber og rør oliven i.
  • Server med friskkogt pasta.

*Ingredienser fra basislager

Andet godt fra Italien

Italiensk appetizer Italiensk appetizer

Italiensk farsbrød med squashgetti i tomatsovs Italiensk farsbrød

Vitello Tonnato er en klassisk italiensk forret Vitello tonnato