Forret, Lune forretter, Snacks, Tex Mex

Chorizo quesadilla

Chorizo quesedilla

Chorizo quesadilla serveres ofte hos os som en snack til en drink før middagen.

Især om sommeren når vi nyder solen sidste stråler på terassen med et glas kold rosevin, er det dejligt at få en snack, der kan holde sulten stangen inden middagen.

Chorizo quesadilla er lynhurtig at forberede og tilberede, og derfor det perfekte valg når du har gæster.

Chorizo quesedilla
Sprøde chorizo quesadilla er hurtige at trylle frem og lækre at servere som en snack eller f.eks. som del af et tapasbord.

Tips til chorizo quesadilla

Der findes både hvede- og fuldkornstortillas. Normalt vælger jeg altid fuldkornsudgaven. Men lige til denne opskrift på chorizo quesadillas synes jeg den lyse hvedetortilla passer bedst.

Chorizo kan fås som enten en hel pølse eller i tynde skiver i en pålægspakke. Jeg vælger altid pålægspakken med de store, tynde skiver.
Du kan sagtens købe en hel pølse, men så skal du skære den i virkelig tynde skiver. Ellers er det svært at holde quesadillaen samlet.

Revet ost kan være mozzarella i pose, eller f.eks. revet cheddar. Men du kan også skære ned på chiliflagerne og bruge en tex-mex ost i stedet, der indeholder chili.

Mængden af chili varierer du selv efter smag og behag. Hvis chorizoen er godt spicy, skal du måske holde lidt igen med chilien. Eller hvis du kan lidt et chilikick, så giver du den bare ekstra gas.

Avocado kan være frisk eller fra frost. Bruger du dem fra frost, risikerer du ikke at få fat i en dårlig variant.

Chorizo quesedilla
Brug gerne et pizzahjul til at skære de sprøde chorizo quesadilla i stykker.

Chorizo quesadillas

Sprøde chorizo quesadillas er hurtige at trylle frem og lækre at servere som en snack eller f.eks. som del af et tapasbord.
Servings 12 stykker
Kategori: Forret, Snack

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 4 store tortillas
  • 2 avocado
  • 100 g chorizo
  • 150 g revet ost
  • 1 tsk chiliflager brug ca ½ tsk pr stk
  • lidt stegeolie hvis tilberedning på pande

Sådan gør du

  • Læg de 4 tortillas ud på bordet
  • Mos ½ avocado ud på hver tortilla
  • Fordel chorizo på 2 tortillas, ca. 7 store skiver på hver tortilla
  • Fordel revet ost over chorizoen, dvs på 2 tortillas
  • Drys med ½ tsk chiliflager over den revne ost
  • Saml quesadillaen ved at vende de to tortillas uden chorizo og ost over de 2 tortillas med. Siden med most avocado skal vende nedad.

Tilberedning på pande

  • Opvarm en pande med en smule stegeolie. Læg en quesadilla på panden og steg ved mellemvarme 1-2 minutter. Brug en palet til at trykke på oversiden af quesadillaen, hvilket får osten til at smelte delene sammen.
  • Vend quesadillaen og steg 1-2 minut på den anden side.
    Brug evt. en tallerken eller et låg til at vende med.
  • Gentag med den anden quesadilla.

Grill

  • Læg de 2 quesadillaer på en varm grill og giv dem 1-2 minutter. Pres dem gerne flade med en spartel.
  • Vend de 2 quesadialler og give dem 1-2 minutter på den anden side. Du akn evt. bruge 2 spateler til at vende dem med.
  • Skær de 2 quesadillaer i 6 stykker hver. Det er nemt med en pizzarulle.
Har du prøvet opskriften?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken på Instagram

Quesedillas opskrifter

Quesedilla kan laves på flere forskellige måder. Også som et fuldt måltid til aftensmad eller en god frokost.

Quesedillas med oksekød, majssalsa og guacamole Quesedillas med oksekød, majssalsa og guacamole

Quesedillas med kylling, majs og peberfrugt Quesedillas med kylling, majs og peberfrugt

Chorizo quesedilla
Sprøde chorizo quesedilla er hurtige at trylle frem og lækre at servere som en snack eller f.eks. som del af et tapasbord.