Aftensmad

Skipperlabskovs

Skipperlabskovs

Skipperlabskovs er rigtig husmandskost sagde min mor altid da jeg var barn. Jeg anede ikke hvad det betød, men fik forklaret, at husmandskost er billig aftensmad, der kan mætte mange. Vi fik dog altid skipperlabskovs fra køledisken i Irma, hvor det kunne købes i plastik”pølser” – det var ikke noget vi lavede selv. Og egentlig var det overhovedet heller hverken billigt eller kunne mætte mange 🙂 Men jeg elskede det!

Rigtig skibberlabskovs er egentlig en simreret, der skal stå og simre på komfuret i timevis, så oksekødet bliver supermørt. Men det har vi jo ikke tid til på hverdage, hvor aftensmad skal være nem og hurtig – og om muligt gerne billig.

Så min skipperlabskovs er baseret på hakket oksekød, der ikke skal stå og simre i mange timer. Denne skipperlabskovs kan sættes på bordet i løbet af lidt over 1/2 time og det er noget vi kan lide!

Skipperlabskovs serveres med rugbrød, stærk sennep og syltede rødbeder. En kold smørklat på toppen er ekstra luksus for dem, der kan lide det.

Skipperlabskovs

Nem skipperlabskovs i en hurtig og nem version, der kan laves på hverdage. Server med rugbrød, sennep og syltede rødbeder.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 800 g kartofler
  • 1 stort løg
  • 1 okseboullionterning kan erstattes med grønsagsboullion
  • 6 dl vand
  • 2 laurbærblade
  • 8 peberkorn
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk worchestershiresauce

Til servering

  • friskkværnet peber
  • smør
  • rugbrød
  • syltede rødbeder
  • sennep
  • persille

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
  • Pil løget og hak det fint.
  • I en stor gryde brunes det hakkede oksekød sammen med løget.
  • Tilsæt kartofler, vand, laurbærblade, boullionterning, peberkorn, salt og worchestershiresauce. Lad det hele koge i 25 minutter til kartoflerne er godt møre og kogt lidt ud.
  • Fisk laurbærblade og peberkorn op.
  • Rør godt i retten, så kartoflerne moses let og jævner retten.
  • Smag til med peber og måske lidt ekstra worchestershiresauce.
  • Drys med frisk persille og peber og server med rugbrød, sennep, rødbeder og måske en smørklat på toppen.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Skipperlabskovs
Nem skipperlabskovs i en hurtig version, der kan laves på hverdage. Server med rugbrød, sennep og syltede rødbeder.

Opskrift på nemme klassikere

Er du glad for de gode klassikere, men ked af at det tager lidt for lang tid i køkkenet at frembringe herlighederne, kan du finde nemme opskrifter her.

Tortillapizza med skinke og med kartofler Tortillapizza

Herregårdsbøf Herregårdsbøf

Stegte nudler med kylling og grønt Stegte nudler med kylling og grønt

Spidskålspakker som i kåldolmer Spidskålpakker som kåldolmer