Aftensmad, Frokost, Salat

Kartoffelsalat med pesto

Kartoffelsalat med pesto

Lun kartoffelsalat med pesto er et rigtig godt alternativ til den mayonnaisefyldte, traditionelle kartoffelsalat. Fyldt med farver og god smag.

Lav pestoen med spinat eller persille. Begge er lige gode og smager hammergodt!

Skal du have kartoffelsalat til din sommermad, er her et lækkert alternativ til den tunge mayonnaisefyldte udgave.

Kartoffelsalat med pesto

Lun kartoffelsalat med pesto er et rigtig godt alternativ til den mayonnaisefyldte, traditionelle kartoffelsalat. Lav pestoen med spinat eller persille. Begge er lige gode og smager hammergodt!
Antal 4 personer
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 750 g nye kartofler skrubbet
  • 1 dl ærter fra frost optøet
  • 1 rød snackpeber i tern
  • 1 portion spinatpesto eller persillepesto

Sådan gør du

  • Skrub kartoflerne godt og skær dem i kvarte. Kog dem i 10 minutter i letsaltet vand. Hæld dem i et dørslag og dræn vandet af.
  • Mens kartoflerne koger fremstilles spinatpesto eller persillepesto.
  • Vend kartoflerne med ærter, snack-peber og pesto.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Kartoffelsalat med pesto

Lav en lækker spinatpesto eller en persillepesto og vend de kogte kartofler heri. Lad den trække den gode smag inden servering. Spis kartoffelsalaten lun eller kold, alt efter hvad du foretrækker. Måske skal den med på tur?

Kartoflerne skal ikke skrælles, hvis du bruger nye kartofler. Skrub dem godt og kog dem med skræl på, skrub evt. med en helt almindelig køkken-svamp.

Jeg tilføjer lidt grønne ærter og fintskåret rød peberfrugt/snackpeber til min kartoffelsalat med pesto. Begge dele giver en dejlig smag og tilfører skønne farver og – især for peberfrugten – lidt sprødt at tygge på.

Kartoffelsalat med pesto
Lun kartoffelsalat med pesto er dejligt tilbehør. Lav pestoen med spinat eller persille. Begge er lige gode og smager hammergodt!

Kartoffelsalat i flere udgaver

Kartoffelsalat er nem at lave og en favorit i vores hjem. Men i det hele taget er kartoffelsalat et populært tilbehør især om sommeren, hvor den passer godt til alt, der kommer på grillen. Og selvfølgelig til frikadeller! Den klassiske kombination af frikadeller med kartoffelsalat kommer vi ikke udenom.

Her kan du se mine andre opskrifter på kartoffelsalat.

Kartoffelsalat Traditionel kartoffelsalat

Citronmarineret kartoffelsalat Citronmarineret kartoffelsalat

Grillet kartoffelsalat Grillet kartoffelsalat