Kartoffelretter, Tilbehør

Marineret kartoffelsalat med dild

Marineret kartoffelsalat med dild

Marineret kartoffelsalat med dild er en frisk kartoffelsalat uden mayonnaise. Den laves i stedet med en god vinaigrette, tilsat ærter og selvfølgelig kartofler. Gerne de nye friske! Det er en nem og sommerlig salat til alt fra grill til hverdagsmad.

Jeg anbefaler især at bruge små kartofler – og gerne nye kartofler om sommeren, hvis du kan få fat i dem. De er jo det rene guld mens de er i sæson og det gælder om at nyde dem så længe vi har dem.

Noget af det vigtigste ved den her opskrift er faktisk timingen. Jeg plejer altid at vende kartoflerne i vinaigretten, mens de stadig er lune. Det gør, at de suger smagen meget bedre til sig, og det fortjener kartoffelsalaten.

Jeg bruger ofte en frugteddike f.eks. æbleeddike eller hyldeblomsteddike til min vinaigrette, hvis jeg har det på lager. Det giver et godt twist på dressingen, som passer godt til kartoflerne.

De grønne ærter giver både smuk farve og ekstra fylde, og jeg bruger næsten altid ærter fra frost. De skal bare tø op, så er de klar til brug. Hvis jeg ikke har ærter, har jeg også nogle gange brugt edamamebønner i stedet – det fungerer faktisk rigtig fint.

Marineret kartoffelsalat med dild
Marineret kartoffelsalat med dild og ærter. Nem kartoffelsalat med vinaigrette, syltede rødløg og friske urter. Perfekt til sommermad.

Dild er en af de ingredienser, jeg aldrig sparer på i den her salat. Jeg bruger både en god håndfuld i selve salaten og lidt ekstra som pynt til sidst. Det giver mig en form for sommerfornemmelse, fordi jeg som regel henter dild i min egen køkkenhave om sommeren.

De syltede rødløg er lidt prikken over i’et. Jeg kan godt lide den lille syrlighed og den flotte farve, de giver på toppen. Men hvis du ikke er til dem, kan de sagtens undlades. Du kan erstatte dem med lidt forårsløg eller finthakket rødløg, hvis du vil have lidt mild løgsmag.

Salaten smager bedst, når den får lov at trække lidt tid efter den er blandet. Jeg anbefaler minimum 30 minutter, så smagen når at sætte sig ordentligt.

Se alle mine andre opskrifter på tilbehør med kartofler lige her.


Hvordan laver man marineret kartoffelsalat?

Man koger kartofler, vender dem i vinaigrette mens de er lune og tilsætter ærter, dild og rødløg.

Kan kartoffelsalat laves uden mayonnaise?

Ja, denne opskrift er lavet med vinaigrette i stedet for mayonnaise, hvilket giver en lettere smag.

Hvilke kartofler er bedst til kartoffelsalat?

Små kartofler eller nye kartofler fungerer bedst, da de holder formen og har mild smag.

Kan man lave kartoffelsalat dagen før?

Ja, men den smager bedst, når den lige har trukket og stadig har lidt friskhed.

Hvad passer til kartoffelsalat med dild?

Den passer godt til grillmad, kylling, frikadeller og sommerretter.


Sådan laver du vinaigrette

Vinaigrette Vinaigrette

Marineret kartoffelsalat med dild

Marineret kartoffelsalat med dild og ærter. Nem kartoffelsalat med vinaigrette, syltede rødløg og friske urter. Perfekt til sommermad.
Servings 4 personer
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kog kartoflerne med skræl i ca. 10 minutter. Prøv med en skarp kniv om de er møre.
    Brus dem over med koldt vand og pil dem.
  • Tilbered vinaigretten mens kartoflerne koger.
  • Vend de stadig lune kartofler med vinaigretten.
  • Tilsæt grønne ærter og det meste af dilden (gem lidt til pynt). Vend det forsigtigt sammen, så kartoflerne ikke går i stykker.
  • Pynt kartoffelsalaten med syltede rødløg.
  • Lad den marinerede kartoffelsalat trække mindst 30 minutter, så smagen kan nå at udvikle sig.
Har du prøvet opskriften?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken på Instagram
Marineret kartoffelsalat med dild
Marineret kartoffelsalat med dild og ærter. Nem kartoffelsalat med vinaigrette, syltede rødløg og friske urter. Perfekt til sommermad.