Aftensmad

Forårsruller

Forårsruller

Hjemmelavede forårsruller – næsten – som du køber dem på frost eller på din asiatiske restaurant.

Det er overhovedet ikke svært at lave hjemmelavede forårsruller! Det eneste muligvis svære er at få indkøbt forårsrullepladerne. Dem skal du have i et asiatisk supermarked, hvor de købes på frost. Det betyder, at du kan købe flere pakker ad gangen og opbevare dem i fryseren. Så kan du altid lave en gang lækre forårsruller.

De her forårsruller steges i ovnen. Det er for at minimere fedtprocenten, der jo unægteligt bliver noget højere ved friturestegning. Hvis du har mod på – og måske erfaring med – friturestegning, så gør du bare det.

Forårsruller

Lækre, hjemmelavede forårsruller – næsten – som du køber dem på frost eller på din asiatiske restaurant. Bare uden friture. Er i stedet bagt i ovnen.
Antal 12 stk
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1/2 spsk stegeolie
  • 400 g hakket kylling kan erstattes af hakket grisekød eller hakket kalv og flæsk
  • 50 g risnudler
  • kogende vand
  • 1/2 rød peberfrugt i tern
  • 100 g gulerod i tern
  • 3 forårsløg i tynde skiver
  • 1 spsk revet, frisk ingefær
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 spsk soya
  • 1 spsk sesamolie
  • 2 tsk chilisauce/shiracha/sambal oelek
  • 12 tsk forårsrulleplader
  • 2 spsk hvedemel
  • 5 spsk vand
  • 4 spsk olie

Sådan gør du

  • Kom ridnudlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad nudlerne stå til de skal bruges.
  • Klargør alle grønsager ved at skære dem i tern.
  • Opvarm en wok, pande eller gryde med stegeolien.
  • Tilsæt det hakkede kyllingekød og steg ved mellem til høj varme mens du “hakker” kødet, så alle klumper fjernes.
  • Tilsæt alle grønsager og steg videre et par minutter. Grønsagerne må gerne bevare noget bid.
  • Dræn vandet fra nudlerne og dryp dem godt af. Kom de afdryppede nudler i woken og bland godt sammen.
  • Tilsæt soya, sesamolie og chilisauce.
  • Smag til. Måske skal fyldet have lidt salt.
  • Lad fyldet køle lidt af.
  • Rør en tyk melklister af mel og vand.
  • Læg forårsrullepladerne under et vådt viskestykke.
  • Tag 1-3 plader af gangen ud på køkkenbordet. Læg dem, så en af spidserne vender mod dig selv.
  • Pensl den modsatte spids med melklister.
  • Kom max 2 spsk fyld på dejen.
  • Rul dejen rundt om fyldet en gang. Buk siderne ind, så enderne lukkes.
  • Rul resten af vejen hen mod melklistret. Tryk spidsen godt fast.
  • Læg forårsrullerne på en bageplade med bagepapir med god afstand.
  • Pensl både over-og underside med olie. Lad spidsen vende nedad.
  • Bag rullerne ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter.
  • Vend rullerne og bag ca. 20 minutter mere indtil rullerne er lysebrune og sprøde.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Forårsruller
Lækre, hjemmelavede forårsruller – næsten – som du køber dem på frost eller på din asiatiske restaurant. Bare uden friture. Er i stedet bagt i ovnen.

De her forårsruller er fyldt med hakket kylling, risnudler og sprøde, friske grønsager. De er lækre at servere med en sød chilisauce at dyppe i.

Alt sammen ingredienser, du enten har i forvejen eller nemt kan købe i supermarkedet. Hakket kylling kan i øvrigt udskiftes med hakket grisekød eller hakket kalv og flæsk. Brug hvad du har og kan lide.

Det eneste “eksotiske” i denne opskrift på forårsruller er forårsrullepladerne. Dem køber jeg i et asiatisk supermarked, hvor de ligger på frost. I en pakke er der typisk ca. 40 plader, så du kan lave flere portioner af én pakke. De opbevares nemt på frost, så du kan gemme dem i længere tid. Hvis det er lidt besværligt at besøge et asiatisk supermarked, kan du altså med fordel købe et par pakker. Og har du pladerne på frost, er det meget nemt at lave hjemmelavede forårsruller.

Sprøde forårsruller i ovnen?

Jeg pensler forårsrullerne med olie og steger dem i ovnen. Det bliver de ok sprøde af. Hvis du vil have dem rigtig sprøde, bør du dog friturestege dem – enten som rigtig dybstegning i gryde eller i en rigtig frituregryde.

Jeg undgår dog helst dette, både for at spare på kalorienerne. Men ligeså meget fordi jeg hader lugten af friturens i hele huset. Og det undgås altså ved at lave forårsrullerne i ovnen.

Prøv også de her

¨Forårsruller i filodej Forårsruller af filodej

Tilbehør til forårsruller

De lækre forårsruller kan serveres med forskellige tilbehør. Det kan være helt enkelt med blot kogte ris eller nudler. Eller du kan lave forskellige slags tilbehør til forårsruller, der også indeholder nogle af de gode, sunde grønsager, som vi også gerne vil have.

Her er nogle forskellige forslag på tilbehør. Et par stykker indgår i en ret med kød, men der kan du bare udelade kødet og lave resten af opskriften som beskrevet.

Stegte ris med grønsager_ Stegte ris med grønsager

Stegte nudler med oksekød Stegte nudler med kylling og grønt

sursøde nudler Hawaiikoteletter med sur-søde nudler