Og det er alle former – klar suppe, kødboller, grønsagssuppe, tomatsuppe og meget, meget andet…
Når vi ikke lige ved hvad vi skal lave til aftensmad, er der altid én i familien, der svarer “suppe!”. Og det er vel at mærke både sommer og vinter 😉
Supper kan laves i et utal af varianter. Jeg sørger altid for at komme godt med fyld i mine suppeopskrifter, så alle kan blive mætte – for der er nok en myte om, at suppe ikke rigtig mætter. Men altså ikke her hos mig!
Du kan altid tilsætte godt med fyld – grønsager, kød, pasta, ris – og serverer du med et godt brød til, har du et godt og fyldestgørende måltid.
Her får du mine bedste opskrifter på suppe. Skriv gerne i kommentarfeltet hvilken, der er din yndlings. Eller skriv gerne hvis du mangler en suppeopskrift.
Suppe med oksekød
1
Pho – asiatisk suppe med oksekød
Pho med oksekød er en skøn suppe med asiatiske krydderier og masser af friske grønsager og urter. Lav den selv med denne nemme opskrift.
Tomat-nudelsuppe med hakket oksekød, bacon og pikantost
En lækker og nem nudelsuppe med skøn smag af bacon og pikantost, som kan være klar på under ½ time. Fyldet er hakket oksekød, nudler og spidskål. Top med enten krydderurter eller cheddarost.
Tyrkisk suppe er en one-pot suppe, hvor alle ingredienser tilberedes i én gryde. Det giver dejlig smag og gør den så nem at lave, at den er en stor favorit på travle dage.
Opskrift på dejlig varmende rød karrysuppe med kylling og nudler. Suppen er lynhurtigt lavet, cremet og lige tilpas spicy – dejlig mættende med nudler og grønsager.
Den vietnamesiske suppe Pho er dejligt krydret og fyldt med tyndskåret kyllingfilet, risnudler og grønsager. Suppen serveres med krydderurter som koriander, mynte og lime.
Opskrift på detoxsuppe. En sundere suppe fyldt med masser af grønsager. Spis den med god samvittighed til f.eks. at booste et vægttab. Brud de grønsager du har og godt kan lide. OBS! Dette er en kæmpe portion til flere dage.
Denne broccolisuppe har det hele! Den grønne farve giver sig selv – ligesom de mange vitaminer, som broccolien gemmer på. Smagen er ganske blød og cremet og de lækre kyllingeboller giver den mæthed, der skal til for at suppen bliver et helt måltid. Server med pestobrød.
Dejlig tomatsuppe, der får godt med fylde og ekstra protein med røde linser. Gulerødder, løg og peberfrugt blendes med i suppen og er med til at højne både sundhedsværdi og smag.
Gulerodssuppe er både nem og billig at lave. Den flotte orange farve gør den dejlig at se på og det sprøde tilbehør giver et dejligt crunch til suppen.
Smukt gul pastinaksuppe med topping af bacon, ristede mandler, granatæblekerner og karse. Tilføj lidt strimlet kylling til suppen, hvis du savner lidt fyld.
Server en skøn blomkålssuppe, der er både varmende, billig og superhurtig at lave. Kom fyld i efter smag – f.eks. lidt stegt kylling eller kødboller. Suppepasta er også en mulighed.
Gazpacho er en spansk kold tomatsuppe. Gazpacho er lækkert om sommeren, hvor vi har lyst til friske, kolde serveringer. Top tomatsuppen med sprøde tern af agurk, hvis du vil have lidt at tygge på.
Opskrift på klassisk hønsekødssuppe kogt på kylling og hjemmelavet fra bunden. En dejlig klar suppe med kød- og melboller, som vi kender fra farmors tid.
Server en varmende tortellinisuppe med spinat og kylling med masser af mættende fyld af både grønsager og de lækreste fyldte pastapuder. Kan være klar på omkring 30 minutter.
Tomatsuppe med tortellini og spinat er en dejlig varmende og fyldig suppe. Suppen er en one-pot, hvor alt laves i én gryde. Server gerne med sprøde croutoner.
Suppe er en ældgammel spise, der har vundet fortjent popularitet igen de seneste år. Og med god grund! Suppe er både velsmagende, sundt og nemt at lave, og det kan varieres i det uendelige.
Hvorfor er suppe sundt?
Fyldt med vitaminer og mineraler: Suppe er en god måde at få masser af grøntsager indenbords, og dermed også vitaminer, mineraler og kostfibre.
Mættende og slankende: Suppe er en god kilde til væske og fibre, som begge giver en god mæthedsfornemmelse. Det kan derfor være en hjælp til at spise mindre og dermed tabe sig.
Let at fordøje: Suppe er en skånsom spise, der er let at fordøje. Det gør den til et godt valg for personer med maveproblemer eller for dem, der er syge.
Varmt og nærende: Suppe er et perfekt måltid på en kold dag. Det varmer kroppen op og giver næring og energi.
Suppe til alle årstider
Mange forbinder suppe med vintermad, men suppe kan sagtens spises hele året. Om sommeren kan man lave kolde supper, som f.eks. gazpacho eller. Den er forfriskende og let og perfekt til en varm dag.
Om vinteren er varme supper et hit. De varmer kroppen op og giver en god mæthedsfornemmelse. Prøv f.eks. en klassisk kartoffel-porre-suppe, en fyldig tomatsuppe med røde linser eller en lækker pho med kylling eller oksekød.
Server med et godt brød
Et lækkert brød er altid dejligt og mættende tilbehør. Her er et par gode forslag:
Her på dagens tallerken finder du ideer til sund og nem aftensmad, der oftest kan laves på ganske kort tid af ingredienser du allerede har i køkkenet.
Her er fokus på opskrifter på letlavede familiefavoritter, der er nemme at få på bordet på travle hverdage.