Suppe

Pho suppe med risnudler og kylling

Pho med kylling

Den vietnamesiske Pho suppe med risnudler og kylling er nem at forelske sig i. De bløde risnudler, den smagfulde bouillon, den tyndskårede kylling filet og de sprøde grønsager udgør sammen med en hopping af krydderurter som koriander, mynte og lime intet mindre end en himmerigsmundfuld.

Vi fik smag for denne skønne Pho suppe med risnudler og kylling på en smuttur til Hamburg – af alle steder – hvor vi dumpede tilfældigt ind på en vietnamesisk restaurant for at få lidt frokost. Nu besøger vi altid den restaurant på vores ture til Hamburg og har efterhånden været igennem alle retterne på menukortet. De er superlækre allesammen, vi elsker asiatisk mad. Men det er altid Pho-suppen, der ender i bestillingen hos mindst én af os.

Pho suppe med kylling serveres med lækre toppings

Denne udgave er med kylling, men den kan også laves med oksekød eller vegetarisk. Sammen med suppen laver jeg nogle små portionsskåle med chilisauce og masser af hoisinsauce, så man selv kan forsyne sig med de smage man bedst kan lide og selv bestemme styrken i suppen. Du kan også give fintskåret rød chili, limebåde og ekstra koriander til, og meget gerne thaibasilikum, hvis du ellers kan komme i nærheden af det.

Prøv også disse asiatiske retter

Pho - asiatisk suppe med oksekød Pho med oksekød

Vietnamesiske forårsruller Vietnamesiske friske forårsruller

Pad Thai med kylling og spidskål Pad thai med kylling og spidskål

Pho suppe med risnudler og kylling

Den vietnamesiske suppe Pho er dejligt krydret og fyldt med tyndskåret kyllingfilet, risnudler og grønsager. Suppen serveres med krydderurter som koriander, mynte og lime.
Antal 4 personer

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Suppen

  • 2 liter kogende vand + lidt mere til at skolde kødet
  • 4 terninger hønseboullion eller tilsvarende fond
  • 6 stjerneanis
  • 4 nelliker
  • 1/2 tsk fennikelfrø
  • 5 hele peberkorn
  • 1 tepose eller en tesi eller et stykke gaze
  • 2 fed hvidløg
  • Salt eller fish sauce

Fyld

  • 400 g kyllingefilet
  • 300 gram brede, flade risnudler
  • 150 g gulerødder i tynde julienne (stave) kan også rives
  • 150 g friske bønnespirer

Til servering

  • frisk koriander
  • friske mynteblade
  • tyndtstrimlet icebergsalat
  • limebåde
  • sambal oelek eller finthakket chili
  • hoisinsauce

Sådan gør du

  • Skær kødet så papirtyndt som muligt. Det er nemmest hvis kødet er letfrossent. Skær helst på tværs af fibrene.
  • Hvis du vil skolde kødet lægges det i et dørslag. Hæld kogende vand over og lad det dryppe af. Dette er ikke nødvendigt, det er blot for at undgå evt urenheder og skum på suppen.
  • Læg risnudlerne i en skål og dæk med kogende vand. Lad dem stå ca. 5 minutter til de er helt bløde. Hæld dem derefter i et dørslag og lad dem dryppe helt af.
  • Kom krydderierne undtagen salt/fish sauce i en tepose og luk med en klemme eller et stykke bomuldssnor.
  • Bring 2 liter vand i kog i en gryde. Tilsæt bouillonterninger, tepose med krydderier og 2 hele hvidløgsfed. Lad det koge til terningerne er opløst og smag suppen til med salt eller fish sauce. Vurder om der evt skal bruges en ekstra bouillonterning.
  • Kom kødet i suppen og giv det et opkog. Skum evt. urenheder af. (Brug en ske til at fjerne det skum, der måtte ligge i overfladen)
  • Skræl gulerødder og skær eller riv dem i tynde strimler. Skyl bønnespirer. Snit iceberg fint. Skyl lime og skær i både. Skyl koriander og mynte.
    Fordel det i små skåle eller på et stort fad.
  • Servering: Fordel nudlerne i 4 skåle. Hæld suppe over. Top med de valgte grønsager ved bordet.
  • Stil chili og hoisinsauce på bordet, så man selv kan tilføje suppen ekstra smag.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Pho med kylling
Den vietnamesiske suppe Pho er dejligt krydret og fyldt med tyndskåret kyllingfilet, risnudler og grønsager. Suppen serveres med krydderurter som koriander, mynte og lime.