Suppe

Kartoffel-porre-suppe

Kartoffel-porre-suppe

Den klassiske kartoffel-porre-suppe bliver tit og ofte efterspurgt af både børn og voksne hjemme hos os. Vi elsker alle former for suppe, og denne er ingen undtagelse.

Alle kan lide den cremede suppe og den gode mæthed, den giver. Og så veksler vi gerne lidt mellem forskelligt slags fyld og toppings, så det bliver aldrig det samme.

Kartoffel-porre-suppe

Den cremede kartoffel-porre-suppe er et både mættende og billigt hit til middagsbordet. Her serveret med varmrøget laks og med ideer til andet fyld.
Antal 4 personer
Kategori: Suppe

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Suppe

  • 1 kg kartofler
  • 2 porrer
  • ½ spsk olivenolie
  • l vand
  • 2 spsk frisk timian eller 2 tsk tørret timian
  • 2 boullionterninger kan være hønseboullion eller grønsagsboullion
  • dl madlavningsfløde piskefløde kan også anvendes
  • salt og hvid peber

Fyld

  • 300 g varmrøget laks se tips til alternativer nedenfor
  • olivenolie eller persilleolie
  • lidt frisk timian kan udelades

Sådan gør du

Suppe

  • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern.
  • Vask og skyl porrerne grundigt. Skær dem i tyngde ringe.
  • Opvarm en stor gryde med lidt olivenolie.
  • Steg kartofler og porrer et par minutter. De skal ikke have farve, blot frigive smag.
  • Tilføj vand, boullionterningen og timian.
  • Bring suppen i kog og lad den koge ved svag varme i ca. 10 minutter til kartoflerne er møre.
  • Blev suppen med en stavblender eller kom den i en blender til den er helt glat.
  • Smag til med salt, hvid peber og måske lidt mere timian.

Servering

  • Pluk den varmrøgede laks i mindre stykker og fordel den i 4 skåle.
    Øs suppen over og dryp evt. med lidt olivenolie eller persilleolie. Pynt med frisk timian.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Kartoffel-porre-suppe
Den cremede kartoffel-porre-suppe er et både mættende og billigt hit til middagsbordet. Her serveret med varmrøget laks og med ideer til andet fyld.

Alternativ til fyld i din kartoffel-porre-suppe

Jeg kan godt lide smagen af varmrøget laks i min kartoffel-porresuppe. Men hvis det ikke lige er til at få fat i (eller det er for dyrt), så er her nogle alternativer, der smager ligeså godt i suppen som varmrøget laks:

  • Dampet laks – damp et par laksefileter et par minutter inden du plukker dem i stykker og kommer dem i suppen. Du kan også stege laksen på panden.
  • Plukket kylling – Ovnbag et par kyllingebryster ved 200 grader i ca. 25 minutter. Kom en anelse vand i fadet og krydr med salt og peber. Efter bagning kan de plukkes i stykker med 2 gafler. Du kan også købe færdigstegt kylling i strimler eller du har måske en rest fra tidligere.
  • Ristede kikærter – de ristede kikærter er nemme at lave og giver mulighed for en ren vegetarisk suppe, som alligevel får lidt af det mættende protein. Jeg rister som regel kikærter i ovnen, men de kan også laves på panden.
  • Bacon – sprødstegt bacon smager superlækkert til en kartoffelporresuppe. Du kan stege bacon i ovnen eller på en pande. Som alternativ til bacon kan du bruge røret skinke, som eks. seranoskinke.
  • Sprød chorizo – kan du lide et let spicy indslag til din kartoffel-porre-suppe, kan du skære en chorizopølse i tynde skiver og stege den sprød på en pande. Lad chorizostykkerne dryppe af på køkkenrulle inden du kommer den på suppen.
  • Croutoner – har du en rest brød, er det nemt at lave de sprødeste croutoner. De kan lavet af al slags brød, også rugbrød.
  • Stegte champignoner – steg skivede champignoner i olivenolie eller smør på en panden til væden er fordampet og champignonerne er brune og sprøde.