Suppe

Borscht – rødbedesuppe

Borscht rødbedesuppe

Dejlig rødbedesuppe – russisk borscht, der gør maven glad. En varmende sag, som er perfekt til kolde dage, hvor vi trænger til god, solid og varm skål suppe.

Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner

Rødbedesuppe

Dejlig rødbedesuppe med fyld af oksekød, gulerødder, kartofler og hvidkål. Server med en klat cremefraiche og drysset med persille.
Antal 4 personer
Kategori: Suppe

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 400 g oksekød i tern
  • 1/2 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • 1/2 spsk olivenolie
  • 1 løg, finthakket
  • 1 stor gulerod i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 rødbeder, mellemstore, i tern eller 2 mindre
  • 1 l koldt vand eller suppe fra kogning af oksekød
  • 2 boullionterninger brug okse eller grønsager
  • 140 g tomatpure svarer til 1 stor dåse
  • 3 kartofler, mellemstore, i tern
  • 200 g hvidkål, fintsnittet spidskål kan også bruges
  • 2 spsk citronsaft

Til servering

  • creme fraiche
  • brød
  • hakket persille

Sådan gør du

  • Varm en stor gryde op med 1/2 spsk olie.
  • Brun oksekødet godt på alle sider ved god varme.
  • Krydr med salt og peber efter smag.
  • Tag kødet op af gryden.
  • Kom 1/2 spsk olie i gryden.
  • Sauter løg- og gulerodstern ved mellemvarme til løget er blevet klart. Det tager et par minutter.
  • Tilsæt presset hvidløg og krydderier. Rør godt rundt.
  • Tilsæt rødbeder, vand, boullionterninger og tomatpure.
  • Rør godt rundt og bring i kog.
  • Kog suppen i 45 minutter ved svag varme.
  • Tilsæt kartoffeltern og fintsnittet kål.
  • Lad suppen koge yderligere 15 minutter.
  • Tilsæt citronsaft og smag til med salt og peber.
  • Server med en klat creme fraiche og hakket persille. Giv brød til.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Rødbedesuppe fuld af farver og smag

Den skønne rødbedesuppe er ikke bare en skøn, mættende suppe, som alle sultne munde vil sukke efter på kolde vinterdage.

Den er en rigtig mættende rødbedesuppe med masser af godt fyld – udover rødbeder – også gulerødder, kartofler og hvidkål samt oksekød i tern. Udover oksekødet er det altså en billig suppe, der nemt kan ganges op og dermed mætte mange for ikke ret mange penge. Og hvis du mere er til en vegetarisk rødbedesuppe, så kan oksekødet reelt set udelades. Du starter blot opskriften fra punkt 5. Du kan så give lidt brød til for mere mæthed.

Den er også farverig med en skøn dybrød farve fra rødbederne, orange gulerødder og lyse kartofler.
Med en klat creme fraiche på toppen – måske endda toppet med et grønt drys persille – har du et måltid, der tilfredsstiller alle sanser på én gang.

Rødbede er en klassisk vintergrønsag, som fortjener meget mere end blot at blive syltet og klasket på en leverpostejmad, Når den bliver bagt får den en sødlig smag, der klæder bl.a. rødt rød særlig godt. Prøv at lave bagte rødbeder eller hasselbackrødbeder som smukt garniture til en oksemørbrad. Eller lad rødbederne spille hovedrollen i en mættende spinatsalat med gedeost og valnødder.

Borscht rødbedesuppe
Dejlig rødbedesuppe med fyld af oksekød, gulerødder, kartofler og hvidkål. Server borscht med en klat cremefraiche og drysset med persille.