Aftensmad

Spaghetti kødsovs med grønsager

spaghetti kødsovs med grønsager

Opskrift på sundere spaghetti kødsovs med grønsager på 12 minutter

Spaghetti med kødsovs og grønsager er nemt at lave, hvis du har en god tomatsovs med grønsager i fryseren. Med den er en sundere version af favoritten hurtigt på bordet.

Spaghetti med kødsovs er – næstefter stegt flæsk med persillesovs – Danmarks nationalret. Eller ihvertfald de fleste børnefamiliers yndlingsret.

Med en smule forberedelse kan du servere en sund og meget velsmagende udgave på under et kvarter! Faktisk tager det kun den tid, pastaen skal koge.

Hemmeligheden ligger i at have et lager af grønsagsfyldt tomatsovs på lager i fryseren. Den laver du en søndag eftermiddag og glæder dig bagefter over, at du har mad til mange middage klar i fryseren.

Se opskriften på tomatsovs med masser af skjulte grønsager her:

Tomatsauce Tomatsovs med grønsager

Spaghetti kødsovs med grønsager på 12 minutter

Opskrift på sundere spaghetti kødsovs med grønsager, klar på 12 minutter! Med tomatsovs med grønsager i fryseren, er den sundere favorit hurtigt på bordet.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad
Søgeord: pasta kødsovs, spaghetti kødsovs, sund aftensmad, sund pastaret, sund pastasovs, tomatsovs med grønsager

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 300 g spaghetti gerne med fuldkorn*
  • 500 g hakket oksekød*
  • 5 dl hjemmelavet tomatsovs med grønsager* kan erstattes af 1 glas færdig tomatsovs
  • Salt og peber evt ekstra oregano*
  • Evt. revet parmesan*

Sådan gør du

  • Tag kød og tomatsovs ud af fryseren dagen før og stil det på en tallerken i køleskabet. Så er det tøet op når du skal bruge det og har samtidig holdt køleskab koldt.
  • Kog spaghetti efter anvisning på pakken. Fuldkornspasta skal typisk have 10-12 minutter. Hæld til afdrypning i et dørslag efter kogning.
  • Brun kødet ved god varme i en gryde. Når det er helt brunt, tilsættes tomatsaucen.
  • Lad det koge et par minutter eller indtil pastaen er færdig. Smag til med salt, peber og evt lidt mere oregano.
  • Server spaghetti med kødsovsen ovenpå eller vend pastaen i kødsaucen inden servering.

*Ingredienser fra basislager

Rester af pasta med kødsovs?

Lav en stor portion af kødsovsen, når du alligevel er i gang. Her er forskellige forslag til hvordan du kan bruge rester af kødsovs.

Calzone fyldt pizza Calzone – indbagt pizza med pasta og kødsovs

Tærte med pasta og kødsovs Tærte med pasta og kødsovs

Fyldt spidskål Fyldt spidskål med oksekød

Sloppy Joe’s sandwich Sandwich á la Sloppy Joe’s