Salat

Råkostsalat med kylling, tranebær og mandler

Råkostsalat med kylling, tranebær og mandler

En nem lille og lækker salat, der kan bruges med en rest kylling, kyllingebryst eller allerbedst plukket kød fra en rotisserikylling – saftigt og smagfuldt. Basen er spidskål, som jeg synes giver en dejlig mæthed i forhold til almindelig salat. Men du kan selvfølgelig anvende det, du kan lide.

Salaten er dejlig som frokost, nem at pakke ned og tage med, eller som en let aftensmad.

Vil du have en sprød råkostsalat i en vegetarisk udgave, udelader du blot kyllingen.

Vil du have lidt mere fyld, kan du tilføje 2 ruder ægnudler (skal blot overholdes med kogende vand og trække et par minutter).

 

 

Råkostsalat med kylling, tranebær og mandler

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 stk kyllingebryst ca 300 g eller 300 g plukket kyllingekød
  • Lidt olie til stegning
  • Salt og peber
  • 1/2 spidskål grøn eller lilla
  • 3-4 revne gulerødder
  • 50 g mandler
  • 50 g tørrede tranebær kan skiftes ud med rosiner
  • 1 lille finthakket rødløg
  • 1/2 bundt koriander eller bredbladet persille
  • Lidt nigellafrø til drys kan udelades

Dressing

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk balsamico
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk honning
  • 1/2 spsk revet ingefær
  • 1 spsk sesamolie

Sådan gør du

  • Opvarm en pande med lidt olie. Steg kyllingebrysterne ca. 4 minutter på hver side eller til de er møre. Drys med salt og peber inden du vender dem. Tør panden af med køkkenrulle. Lad kyllingen køle lidt af inden du skærer den i skiver.
  • Varm panden op igen og rist mandler et par minutter. Hold godt øje med dem, så de ikke bliver brændte - det kan pludselig gå meget stærkt p.g.a fedtindholdet i mandler.
  • Snit spidskålen fint og bland den med revne gulerødder, tørrede tranebær, mandler og koriander.
  • Ryst dressingen sammen og fordel den over salaten.
  • Drys med lidt nigellafrø ved servering.