Hytteost-wrap med grønsager og kylling
Hytteost-wrap med grøntsager og kylling er et sundt og mættende alternativ til den klassiske tortilla. Wrap’en laves som hytteostbrød på en simpel blanding af æg og hytteost, som bages i ovnen og giver en tynd, blød bund – helt uden mel og derfor både glutenfri og proteinrig. Den fungerer perfekt som hurtig frokost eller let aftensmad, og du kan variere fyldet, så det passer til det, du har i køleskabet.
Hytteost-wrap med grønsager og kylling
Hvad synes du om opskriften?
Ingredienser
- 6 æg
- 250 g hytteost
- 1 tsk salt
- 1 tsk oregano eller dit yndlingskrydderi
- lidt hakkede krydderurter – dild, persille osv
Fyld
- salat
- peberfrugt
- avocado
- syltede rødløg
- revet gulerod
- kyllingestrimler
- dressing brug din yndlingsdressing
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Kom æg og hytteost i en blender eller minihakker og kør massen glat
- Tilsæt krydderier og krydderurter og blend godt.
- Fordel massen på en 2 bageplader med bagepapir.
- Stil bagepladerne i ovnen og bag hytteost-wrap'en i ca. 20 minutter til de er gyldne.
- Tag bagepladerne ud og vend wrap'en ud på et spækbræt eller lignende med bunden opad.
- Træk bagepapiret af og lad wrap'en køle en smule af.
- Skær de 2 wraps over i 2 dele, så du har 4 i alt.
- Fordel fyld og dressing på wrap'en og rul den sammen.
- Skær den over på midten og server på en tallerken.
Wrap’en har en mild smag og er let krydret med oregano og friske krydderurter. Jeg bruger gerne persille og dild fra haven, men du kan skifte krydderierne ud efter sæson og smag – rosmarin, timian eller et allround-krydderi er også lækkert. Selve bagningen af hytteostbrødet tager blot 20 minutter, og du får fire wraps, som kan rulles med dit yndlingsfyld.

Sådan laver du hytteost-wrap med fyld
Til fyld bruger jeg sprød salat, avocado, peberfrugt, revet gulerod, radiser og et lag syltede rødløg – du kan dog også bruge tyndskivede friske rødløg. Du kan bruge lige præcis den type grønt du godt kan lide. Tænk gerne i gode farver og sprødhed.
Kyllingen må gerne være nem – pålægskylling, stegte strimler fra frost eller et kyllingebrystfilet tilberedt i ovnen eller airfryer.
Top med din favoritdressing; en let creme fraiche- eller thousand island dressing fungerer godt, men du kan også røre en hurtig hjemmelavet dressing. Prøv f.eks. Thousand Island dressing eller en lækker Gomadressing.

Denne wrap minder om min populære squashrulle, som kan laves som squashrulle med oksekød eller squashrulle med kylling, men er endnu hurtigere at lave. Vil du variere, kan du fylde hytteostbrød med guacamole, tunsalat eller stegte grøntsager. Mulighederne er mange, og det er en god måde at få tømt grøntsagsskuffen på. Wrap’en holder sig blød, selv når den har stået lidt, så den er også oplagt i madpakken.
Proteinrig, glutenfri og uden mel – hytteost-wrap med kylling og grønt er en enkel løsning til dig, der vil have et lækkert og fleksibelt måltid på rekordtid.





