Aftensmad

Fetafyldte champignon og peberfrugter med bacon

Fetafyldte champignon og peberfrugter

Skønt tilbehør til alle former for grill og især til gæstemaden. Fungerer også godt på en buffet eller som del af et tapasbord.

Sprød bacon og søde, bløde grønsager om fløjsblødt fyld tiltaler bare alle. Så forvent bare at fadet er tømt så snart det kommer på bordet!

Det smarte ved dette tilbehør er, at de er supernemme at lave og så kan de laves i god tid, stilles på køl og så blot grilles eller bages når du er klar til det.

Fetafyldte champignon og peberfrugter

Fetafyldte champignon og peberfrugter med bacon.

  • 200 g feta (jeg bruger Puck)
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk hakkede krydderurter
  • Salt og peber
  • 8 store champignon
  • 8 mini peberfrugter
  • 2 pakker bacon

Sådan gør du

  1. Fjern stilk fra peberfrugter og champignon. Vask og rens begge dele.
  2. Rør feta med krydderurter, salt og peber.
  3. Kom ostefyldet i champignon peberfrugter.
  4. Vikl bacon om og læg det i et ildfast fad.
  5. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.