Tilbehør

Stegte blomkålsris med karry

Stegte blomkålsris med karry

Denne opskrift på stegte blomkålsris med karry og squash er hurtigt blevet en favorit her i huset!

Et cremet tilbehør med frosne blomkålsris, der er både velsmagende og supernemt at lave – det er da en win-win!

Stegte blomkålsris med karry

Stegte blomkålsris med karry er dejligt cremet. Nemt lavet med frossen blomkålsris. Squash og porrer giver både smag og ekstra fylde.
Antal 4 personer
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • ½ spsk fedtstof til stegning smør, olie eller flydende margarine
  • 1 tsk karry
  • 300 g blomkålsris gerne fra frost
  • 200 g squash svarer til én mellemstor
  • 1 porre
  • salt og peber
  • dl creme fraiche 18%
  • Nigellafrø kan udelades eller erstattes med ristet sesam

Sådan gør du

  • Hvis du bruger frisk blomkål: Riv den skyllede blomkål på den grove side af rivejernet.
  • Skyl porren grundigt og skær den i tynde ringe.
  • Skyl squashen, del den i 4 dele på langs og skær hver del i skiver.
  • Varm en pande op med fedtstof.
  • Tilsæt karry og lad det bruse af.
  • Tilsæt porreringe og steg dem under omrøring til de er let bløde.
  • Tilsæt squash og steg videre et par minutter.
  • Tilsæt blomkålsris og steg videre. Frossen blomkål skal blot varmes igennem. Frisk blomkål skal lige have 1 minut eller 2 på panden.
  • Tag panden af varmen og rør creme fraiche i.
  • Smag til med salt og peber og måske lidt mere karry efter smag.
  • Drys med nigellafrø ved servering
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Stegte blomkålsris med karry
Stegte blomkålsris med karry er dejligt cremet. Nemt lavet med frossen blomkålsris og den vil med garanti blive en favorit, hvis du er til low-carb tilbehør

Stegte blomkålsris med karry

De her stegte blomkålsris på panden er hurtigt blevet et favorit-tilbehør hos os. Jeg har levet dem mange gange over en kort periode og de er et lige stort hit hver gang, for vi elsker den cremede tekstur. Og så er det nemt tilbehør til alt lige fra frikadeller til koteletter.

I opskriften bruger jeg porrer og squash for at gøre de stegte blomkålsris til rigeligt tilbehør uden vi behøver andet. Du kan helt udelade squash og porrer eller du kan skifte til andre typer grønsager – gulerødder i stave eller revet, peberfrugt i tern (er de grillet først, bliver de toplærke!), ærter eller edammamebønner, dampet broccoli osv. Mulighederne er mange, du kan bare prøve dig frem.

Friske eller frosne blomkålsris?

Når der er frosne blomkålsris på tilbud til en 10’er køber jeg altid et par poser og opbevarer dem i fryseren. De er supernemme at hive frem når jeg har brug for noget nemt tilbehør.

Når de er i sæson og jeg kan få fat i frisk og sprød blomkål, plejer jeg at rive dem på den grove side af rivejernet og spise dem som de er uden nogen tilberedning. Jeg spiser dem i stedet for kogte ris til f.eks. en omgang sund boller i karry.