Aftensmad

Butterchicken

Butterchicken

Butterchicken er en god indisk-smagende klassiker. Det er kyllingefilet marineret i youghurt med skønne krydderier, bl.a. en speciel krydderiblanding kaldet garam masala. Retten er ikke så stærk som andre indiske retter typisk er, så derfor er den blevet yderst populær i Vesten. I Storbritannien, der jo har lange traditioner med Indien, kaldes retten Kylling Tikka Masala.

Får du retten på en indisk restaurant, er der tilført rigelige mængder smør (deraf navnet). Men det bliver simpelthen for meget for en almindelig danskermave, så jeg steger kødet i kokosolie i stedet. Mange andre opskrifter bruger piskefløde til at lave den cremede sauce, men jeg vælger kokosmælk i stedet, da jeg synes smagen passer fortrinligt til retten. Kokosmælk kan erstattes af piskefløde eller den lettere madlavningsfløde.

Du kan efterhånden købe garam masala i de fleste større supermarkeder eller hos grønthandleren. Jeg køber den selv i Tiger eller Søstrene Grene. Her er den både billig og rigelig.

Måske synes du tilberedningstiden ser lang ud? Med marinering i flere timer? Eller at det lyder besværligt med tilbehøret?

Tilbehøret kan du købe dig til, hvis du ikke har mod på selv at lave f.eks. naanbrød (selvom jeg godt nok vil anbefale varmt at prøve det!)
Og arbejdsmængden er ikke så slem, hvis du blot forbereder dig lidt. Måske kan du sætte kyllingen til at marinere aftenen før, eller om morgenen inden du tager på arbejdet? Ellers lader du bare være! Kyllingen tager godt nok mest smag ved at blive marineret, men det kan altså sagtens undværes.

Så kast du dig nu bare ud i den her butterchicken – det vil du ikke fortryde, heller ikke på en hverdag!

Butterchicken

Cremet indisk butterchicken er en skøn indiskinspireret gryderet med kylling og en dejlig sauce, som er lige tilpas krydret uden at være stærk. Server med kogte ris, naanbrød og evt. mangosalsa.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g kyllingebryst

Marinade:

  • 2 dl youghurt naturel
  • 1 dåse eller karton hakkede flåede tomater
  • 1 spsk frisk ingefær skrællet og revet
  • 1 fed hvidløg presset
  • 2 tsk garam masala
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/2 tsk stødt chili eller cayennepeber
  • 1 tsk salt

Sauce:

  • ½ spsk kokosolie eller anden type stegeolie
  • 1 spsk smør kan udelades
  • 1 finthakket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød peber i tern
  • 1 dåse tomatpure (lille)
  • 1-2 gulerødder i tern
  • dl madlavningsfløde eller piskefløde
  • salt og peber

Til servering

  • naanbrød gerne hjemmelavet
  • kogte ris
  • Evt mangosalsa

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i tynde strimler og læg dem i en skål.
  • Rør ingredienserne til marinaden sammen og hæld over kyllingen. Sørg for at al kyllingen er dækket af marinade. Lad det stå i ½-2 timer. Har du tid, så lad det stå natten over eller mens du er på arbejde om dagen.
  • I en stor pande eller wok varmes kokosolien sammen med smørret.
  • Steg det hakkede løg med hvidløg til det er blankt – ikke brunt.
  • Tilsæt gulerods- og peberfrugttern. Steg et par minutter under omrøring.
  • Tilsæt kylling med marinade og kog det hele sammen i 20-25 minutter til kyllingen er mør.
  • Tilsæt tomatpure og fløde og varm det hele igennem.
  • Smag til med salt og peber og evt. mere chili alt efter hvor stærkt I ønsker det.
  • Server med ris, naanbrød og evt. en mangosalsa
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Tilbehør til butterchicken

Du kan nøjes med kogte ris til din butterchicken eller du kan øge fornøjelsen over retten ved at servere lækkert hjemmelavet tilbehør.

Naanbrød Hjemmelavet naan-brød

Mangosalsa Frisk mangosalsa

Butterchicken
Cremet butterchicken er en skøn indiskinspireret gryderet med kylling og en dejlig sauce. En familiefavorit. Server med kogte ris, naanbrød og mangosalsa.