Salat

Blandet salat med mormordressing

Salat med mormordressing

En salat med mormordressing er en rigtig klassiker, som alle kan lide.

Den let syrligt og søde mormordressing klæder en helt almindelig salat utrolig godt.

En klassisk salat med mormordressing består ofte blot at grøn hovedsalat svøbt i den lækre dressing. Men denne salat har fået en del mere indhold af gode og sprøde grønsager.

Blandet salat med mormordressing

En skøn hverdagssalat med masser af indhold af sprøde grønsager og søde ærter. Dressingen er en klassisk mormordressing, der klæder alle salater.
Antal 4 personer
Kategori: Salat

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 2 mini romainesalater
  • ½ blomkål
  • 150 g grønne ærter
  • 1 avocado

Mormordressing

  • 1 dl piskefløde
  • 3 spsk citronsaft
  • ½ spsk sukker
  • ½ tsk salt

Sådan gør du

  • Skyl salaten grundigt og slyng den helt tør. Pluk den i mindre stykker.
  • Skyl blomkålen og pluk den i mindre stykker.
  • Bælg ærterne.
    Er de frosne, kommes de i en skål og overholdes med varmt vand. Efter ca. 5 minutter er de skal til brug efter en grundig afdrypning.
  • Skær avocadoen i mindre stykker.

Mormordressing

  • Kom alle ingredienserne til dressingen i en jævningeryster eller et rent syltetøjsglas med låg.
  • Ryst dressingen godt sammen.

Servering

  • Fordel salat, blomkål, ærter og avocado på et fad. Hæld mormordressingen over og server.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Salat med mormordressing
En skøn hverdagssalat med masser af indhold af sprøde grønsager og søde ærter. Dressingen er en klassisk mormordressing, der klæder alle salater.

Tips til salat med mormordressing

Jeg bruger meget ofte de små mini romainesalater. De er supersprøde og holder længe i køleskabet og så er de ofte til at komme til for penge.
Du kan selvfølgelig i stedet bruge klassisk hovedsalat, en crisp- eller krølsalat eller en hvilken som helst salatblanding du foretrækker.

Sædvanligvis er der heller hverken ærter, blomkål eller avocado i en traditionel mormorsalat. Men jeg kan så godt lide et godt “crunch” i mine salater og det må man sige, at en god, frisk blomkål kan tilføje.
Du kan sagtens udelade blomkål eller opnå lidt af samme effekt ved at tilsætte fintsnittet spidskål.

Om sommeren så snart der er mulighed for det, er det superlækkert med friskbælgede ærter. Om vinteren og udenfor sæson er det ligeså fint med frosne ærter. De er lynhurtige at optø i en skål med varmt vand. Husk blot at dryppe dem godt af inden du kommer dem i salaten.

Salat med mormordressing
Kom gerne masser af grønt i dine salater.

Opskrifter på salater

Her er forslag på andre gode salater, du kan servere som tilbehør.

salat med jordbær Salat med jordbær

Fennikelsalat med appelsin Fennikelsalat

Blåbærsalat Blåbærsalat