Aftensmad

Marinerede koteletter

Marinerede koteletter med basilikum

Marinerede koteletter er godt kød til grillen. Koteletter kan fås til en god pris og er meget alsidige, så de rigtig gode at have i fryseren. Kom dem i en lækker marinade og grill dem eller steg på en grillpande og du har et lækkert og nemt stykke kød.

Server de marinerede koteletter med nye kartofler, grillet spidskål og fetadressing med basilikum. En grillet majssalat vil også være godt til.

Marinerede koteletter med basilikum

Saftige marinerede koteletter i en skøn marinade af basilikum, citron og hvidløg. Kan både grilles og steges på en grillpande.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad, Grill

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 4 koteletter på ca 150 g

Marinade

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk salt
  • peber efter smag
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 spsk frisk basilikum kan erstattes af 3 tsk tørret

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne til marinaden sammen
  • Kom marinaden sammen med koteletterne i en plastikpose. Lad koteletterne marinere så længe som muligt, helst min. 20-30 minutter.
    Marinerede koteletter med basilikum
  • Grill koteletterne på en grill eller en grillpande i 2 minutter på hver side.
  • Lad dem hvile 5 minutter før servering.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Marinerede koteletter med basilikum
Saftige marinerede koteletter i en skøn marinade af basilikum, citron og hvidløg. Kan både grilles og steges på en grillpande.

Opskrift på marinerede koteletter

  • De marinerede koteletter kommes i en pose med olie, citronsaft, hvidløg og basilikum og trækker den gode smag fra krydderierne. Har du tiden til det, så lad dem marinere så længe som muligt – gerne flere timer. På hverdage er det dog helt fint med bare 1/2 time, som kan bruges på at forberede dagens tilbehør.
  • Koteletterne kan være af den slags du foretrækker – nakkekoteletter, fadkoteletter eller med/uden skaft.
  • Har du frisk basilikum er det lækkert at bruge, men tørret basilikum kan sagtens gå an. Bruger du den friske, vil det være lækkert at drysse lidt frisk basilikum over retten inden servering.
  • Bruger du frisk citron, er det superlækkert at grille halve citroner et par minutter. Læg halve citroner med skærefladen nedad et par minutter på grillen inden overfladen er let karamelliseret. Pres derefter citronsaften ud over koteletterne.