Aftensmad

Kyllingefrikasse

Kyllingefrikasse

Nem opskrift på gammeldags kyllingefrikasse lavet på kyllingelår. Kartofler, gulerødder og ærter serveres i saucen sammen med den saftige kylling.

En middagsret, som vækker barndomsminder er kyllingefrikasse. Her i en rigtig mormorversion med traditionel opbagt sovs.

Du kan servere den med ekstra kogte kartofler eller brød. Hjemme hos os spiser vi den bare som den er – vi kan endda finde på at komme lidt broccoli i også, men så er den jo ikke så klassisk mere. Juster mængden af grønsager efter om retten serveres stand-alone eller med tilbehør.

Jeg bruger en pose frosne hele kyllingelår. Du kan selvfølgelig sagtens bruge en hel kylling i stedet, den skal blot koge i ca. 45 minutter. Eller skift ud med brystfilet. Det sætter tilberedningstiden ned til under 1/2 time. Du går lidt på kompromis med smagen, men den kan sagtens justeres op med et par gode boullionterninger. Og det er faktisk en rigtig god løsning til hverdage.

Kyllingefrikassé

Nem opskrift på gammeldags kyllingefrikasse lavet på kyllingelår. Kartofler, gulerødder og ærter serveres i saucen sammen med den saftige kylling.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad
Søgeord: Frikasse, Gammeldags mad, gryderet, Kyllingefrikasse, kyllingelår

Ingredienser

  • 1500 g kyllingelår* over- eller underlår
  • 3-4 gulerødder i tern*
  • 200 g frosne, optøede ærter*
  • 300 g nye kartofler*
  • dl suppe fra kogning af kyllingelår
  • 1 hønseboullionterning*
  • 2,5 dl madlavningsfløde*
  • salt og hvid peber*
  • Evt. persille til drys

Sådan gør du

  • Kom lårene i en stor gryde og dæk med koldt vand.
  • Kog lårene i 35 minutter. Tag lårene op af suppen og lad dem køle lidt af. Pluk kødet fra og kasser benene.
  • Kom kartofler og gulerødder i en gryde med letsaltet vand og kog 10 minutter.
  • Tilsæt til sidst ærter (behøver ikke koge, skal blot varmes igennem). Hæld vandet fra og stil grønsagerne til side.
  • Kom smør/margarine i en stor gryde og tilsæt mel.
  • Tilsæt suppen lidt efter lidt under kraftig piskning ved mellemvarme. Kom suppe i til sovsen er lidt tykkere end du vil have i slutresultatet.
  • Tilsæt boullionterningen og lad den smelte i sovsen. Tilsæt madlavningsfløde og kog igennem.
  • Smag til med salt og hvid peber.
  • Kom kødet og grønsagerne ned i sovsen og server i dybe skåle evt drysset med persille.

*Ingredienser fra basislager

TIP! Brug i stedet kyllingefilet, der er skåret i tern. Det skal blot koge i 5 minutter, så frikasseen er lynhurtigt færdig. Smagen er dog bedst med kød med ben.