Lækkerier, Morgenmad og brød

Smartiesboller

Chokoladeboller med smarties

Skal du holde børnefødselsdag, er disse chokoladeboller med Smarties et stort hit. De er nemme, luftige og lækre og ungerne elsker de små farveklatter! De får meget sjov ud af at sammenligne hvilke farver de hver især har fået i bollerne.

Har du ikke Smarties – eller andre chokoladeknapper – kan du selvfølgelig bruge almindelig hakket chokolade som i almindelige chokoladeboller.

Chokoladeboller med Smarties

Bløde og skønne chokoladeboller med Smarties. Server dem til børnefødselsdage, hvor børnene elsker at sammenlige farveklatter i bollerne. Bolledejen eer med lidt fuldkorn og reduceret sukker, da Smarties også søder.
Antal 12 boller

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 pk gær
  • 3 1/2 dl mælk
  • 1 æg
  • 50 g flydende margarine
  • 50 g sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 100 g groft mel f.eks. grahamsmel
  • 500 g hvedemel
  • Mælk eller pisket æg til pensling

Sådan gør du

  • Lun mælk og margarine til det er håndvarmt. TIP! Når du skal lune mælken, så hæld margarine/smør og 1/2-delen af mælken i en skål og varm den i mikroen. Juster så temperaturen med det resterende kolde mælk. så undgår du det bliver for varmt og du skal vente på det køler ned. Du kan altid lune det lidt mere.
  • Rør gæren ud i mælken.
  • Tilsæt æg, salt og sukker.
  • Rør først det grove mel i og siden hvedemelet lidt ad gangen. Hold gerne igen med melet. Jo mindre mel, jo lettere bliver bollerne.
  • Ælt til sidst dejen grundigt på køkkenbordet.
  • Læg dejen i en skål, dæk med film eller et rent viskestykke og stil til hævning et lunt sted 1/2 time.
  • Tag en klump dej og rul Smarties – ca. 6-10 pr. bolle – ind i bollen. Sørg gerne for, de ikke ligger i kanten.
  • Der bliver 14-16 boller, alt efter størrelse.
  • Stil dejen til hævning ca 1/2 time under et viskestykke.
  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Pensl bollerne med mælk eller pisket æg (det giver en flot brun og blank overflade).
  • Bag dem i 12 minutter
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Chokoladeboller med Smarties og lidt fuldkorn

Smartiesbollerne er baseret på min opskrift på chokoladeboller. Her har jeg blot erstattet noget af hvedemelet med fuldkornsmel. Det kan være fuldkornshvede, hvid hvede eller grahamsmel. Sukkermængden er også reduceret en smule, da chokoladeknapperne også søder.

Det gør, at bollerne ikke er kridhvide og sundhedsværdien højnes en smule. Ikke at der er noget i vejen med kridhvide boller engang i mellem, men til en børnefødselsdag gør det heller ikke noget at der også er en smule bid og mæthed i bollerne.

Hvis du nu også serverer en gang stænger af gulerod, agurk og peberfrugt sammen med en god dip som hummus eller guacamole, har du faktisk serveret en ok menu til børnene.

Chokoladeboller med smarties
Pensl bollerne med mælk og de får en mat overflade. Pensl chokoladebollerne med pisket æg og du får en blank overflade.

Vil du lave en fødselsdagskage, kan jeg anbefale min mormors kringle med remonce – en rigtig fødselsdagskringle!

Kringle med remonce Kringle med remonce