Kyllingefad med grønsager
Kyllingefad med grønsager er en lækker alt-i-et-fad opskrift med hakket kylling og masser af grønsager. Bagt med æggemasse og serveret med grøn salat.
Opskriften er ideel hvis du leder efter en sund opskrift med fedtfattig hakket kylling og masser af grønsager fyldt med vitaminer. Både kylling og æg tilfører godt med protein, så du får en lækker ret med masser af mæthed og sunde sager.
Samtidig er det en rigtig god måde at rydde ud i grønsagskuffen og få brugt alle resterne.
Kyllingefad med grønsager
Hvad synes du om opskriften?
Ingredienser
Fyld
- olivenolie el. lign, til at smøre fadet
- en smule stegeolie
- 400 g hakket kylling
- 500 g blandede grønsager i tern se tip nedenfor
- 200 g champignon, rensede og skiveskåret
- 2 tsk timian
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
Æggemasse
- 4 æg
- 2 dl mælk
- 1 dl mel
- 1 spsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
- 100 g revet ost
Til servering
- 1 portion guacamole
- blandet grøn salat
Sådan gør du
- Smør et ildfast fad med lidt olivenolie eller fedtstof efter eget valg.
- Opvarm en pande med en smule stegeolie
- Tilsæt det hakkede kylling og lad det brune. Hak i det, så det findeles mens det steger.
- Tilsæt champignon og grønsager og fortsæt stegningen ved god varme.
- Efter ca. 5 minutters stegning er champignon og grønsager møre, men har stadig lidt bid.
- Krydr med timian, salt og peber. Smag til.
- Kom hele molevitten i det smurte, ildfaste fad.
Æggemasse
- Pisk æg med mælk, mel, bagepulver og krydderier.
- Fordel æggemassen over kød/grønsager i fadet.
- Fordel revet over det hele.
- Sæt fadet i en 180 grader varm ovn med varmluft.
- Bag kyllingefadet i ca. 30 minutter til æggemassen er stivnet og osten er gylden.
Til servering
- Lad kyllingefadet stå i 5-10 minutter inden du skærer i den.
- Server med en blandet grøn salat og guacamole.
Tips til kyllingefad med grønsager
Du kan bruge præcis de grønsager du har i køleskabet. Jeg anbefaler at ramme omkring 500 g, om du bruger lidt mere eller mindre er ikke så afgørende. Retten skal nok blive god alligevel.
Har du ikke friske grønsager, kan du sagtens bruge en pose fra frost. En blomkåls- eller broccoliblanding vil passe rigtig fin hertil. Bruger du frosne grønsager til dit kyllingefad, kommer du bare hele posen i gryden til kyllingefarsen.
Disse grønsager har jeg brugt, hvilket svarer til ca. 500 g:
- 1 porre
- 1 mellemstor gulerod
- 1 mellemstor squash
Andre muligheder kan være:
- Fintskåret hvidkål
- Spidskål, både grøn og lilla
- Blomkål i små buketter
- Broccoli i små buketter, stokken skæres i små tern
- Broccolini
- Grønne asparges i mindre stykker
- Sukkerærter, evt. skåret i mindre stykker på skrå
- Peberfrugter i alle farver, enten skåret i strimler eller tern
- Kartofler i små tern, disse skal dog stege lidt længere tid for at blive møre. En rest kogte kartofler kan også bruges
- Fennikel i tern
- Pak choi
Champignoner kan undværes. De kan også sagtens komme fra glas
Kyllingefad med grønsager er en nem opskrift
Sæt aftensmaden på bordet i 5 enkle trin:
Flere alt-i-et fad opskrifter
Det er så dejligt nemt at komme alle ingredienser i ét fad eller én gryde og så blot stille det i ovnen. Her er et par nemme opskrifter – find flere ved at vælge tagget “Alt-i-en”:
Kylling i fad med ris og kokosmælk