Aftensmad

Italiensk flæskesteg

italiensk flæskesteg

Italiensk flæskesteg er en ny måde at lave flæskesteg på. Med sprøde svær, sovs og kartofler – men bare med en helt anden smag end en traditionel flæskesteg.

Italiensk flæskesteg

Italiensk flæskesteg – med sprøde svær og med fyld af en lækker krydderurteblanding, der giver skøn smag til kød og sovs. Server med sprøde kartofler og en god salat.
Rester af italiensk flæskesteg kan bruges til pålæg eller en ny ret dagen efter.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 2,5 kg flæskesteg
  • groft salt

Fyld

  • 150 g feta jeg bruger gerne Puck
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1,5 tsk fennikelfrø
  • 1 økocitron – revet skal
  • 1/2 tsk samt
  • peber

Desuden

  • 3 dl vand
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 2 laurbærblade

Sovs

  • væde fra flæskestegen
  • 1,5 dl hvidvin
  • 1,5 dl fløde
  • sovsekulør
  • evt. Maizenajævning
  • salt og peber

Knuste kartofler

  • 1 kg kartofler
  • 3 tsk bagepulver
  • 3 spsk olivenolie eller andefedt hvis du har
  • 1,5 tsk rosmarin
  • groft salt

Sådan gør du

  • Tjek om sværene er skåret helt igennem. Hvis ikke, gå dem igennem med en skarp kniv. Skær kun igennem fedtet, ikke ned til kødet.
  • Skær næsten tværs igennem stegen lige under sværene. Lad stegen hænge sammen i den ene langside. Fold den øverste del til side.
    italiensk flæskesteg
  • Rør feta med de øvrige ingredienser til en blød creme.
  • Smør cremen på den ene halvdel af stegen.
  • Fold den anden halvdel tilbage og luk den åbne side med kødpinde eller bind stegen sammen med snor. Sæt et stegetermometer i stegen.
    italiensk flæskesteg
  • Tænd ovnen på 100 grader
  • Læg stegen i et ildfast fad. Hæld 3 dl vand ved og kom laurbærblade samt fenneikslfrø i vandet. Sæt stegen i ovnen.
  • Efter ca. 1/2 time har sværene åbnet sig, så det nu er supernemt at salte. Kom godt med groft salt med mellem alle sværene.
  • Sæt fadet tilbage i ovnen. Stegen skal nu stå til temperaturen nærmer sig 62 grader. Går det for langsomt efter 3-4 timer, så skru varmen op til 150 grader. Når stegen er helt færdig, skal den være 65 grader.
  • Skru temperaturen op til 250 grader eller sæt ovnen på grill. Lad stegen stå til sværene bobler op. Hold øje med at de ikke bliver sorte!
  • Lad stegen hvile mens du laver sovsen.

Sovs

  • Si væden fra fadet over i en gryde.
  • Kog det op og tilsæt hvidvin. Lad sovsen koge mens væden reduceres lidt.
  • Tilsæt fløde og lad det koge igennem.
  • Tilsæt et par dråber sovsekulør og vurder om sovsen skal jævnes en smule.
  • Hvis ja, røres 2 spæk Maizenamel med en smule koldt vand. Kom en lille smule ad gangen i sovsen mens du pisker. Lad sovsen koge op for gang.
  • Smag til med salt og peber, hvis nødvendigt.

Knuste kartofler

  • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
  • Kog dem i letsaltet vand tilsat bagepulver i 10 minutter.
  • Hæld kartoffelvandet fra og damp kartoflerne tørre.
  • Kom olivenolie – eller meget gerne andefedt – i gryden og dæk kartoflerne med det.
  • Bred kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir på.
  • Med et glas med flad bund trykkes kartoffelstykkerne flade.
  • Drys med rosmarin og groft salt.
  • Stil fadet i ovnen ved god varme indtil overfladen på kartoflerne er sprød. Dette kan sagtens være i bunden af ovnen mens flæskestegen får sprøde svær. Lad gerne kartoflerne blive i ovnen mens stegen hviler og sovsen laves.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
italiensk flæskesteg
Italiensk flæskesteg – med sprøde svær og med fyld af en lækker krydderurteblanding, der giver skøn smag til kød og sovs. Server med sprøde kartofler og en god salat.

Opskrift på italiensk flæskesteg

Leder du efter en lidt anderledes måde at lave flæskesteg på, så prøv denne italiensk flæskesteg.

Under de sprøde svær gemmer sig en blanding inspirereret af gremolata – en creme bestående af feta, persille, hvidløg, citron og fennikel.

Gremolata-cremen giver en skøn smag til både kød og sovs. Og det er ikke svært at skære sværene løse og smøre cremen ovenpå kødet inden sværene foldes henover stegen igen. Fæstn gerne med et par kødpinde eller lidt snor.

Og du behøver ikke være nervøs for om du får sprøde svær. De skal nok blive sprøde, bare du følger opskriften!

italiensk flæskesteg
Italiensk flæskesteg er saftig med smag af feta og krydderurter

Tilbehør til flæskesteg?

Til jul og i vintermåneder er der ingen tvivl om, at flæskesteg serveres med brun sovs, rødkål og brunede kartofler.

Men om sommeren? Der vil vi gerne have noget sommerligt tilbehør til flæskesteg. For flæskesteg er lige lækkert om sommeren som om vinteren. De lækre sprøde kartofler, der hører til i denne opskrift kan også spises om sommeren. Prøv derudover f.eks. en Salat af grillede gulerødder, Grillet middelhavsgrønt eller Blåbærsalat.

Om vinteren kan du lave Fennikelsalat, Bønnesalat eller Spinatsalat med bagte rødbeder