Aftensmad

Græsk fladbrød

Græsk fladbrød

Græsk fladbrød med krydret oksekød og hjemmelavet tzatziki er en af de retter, der hurtigt kan blive en favorit i hverdagskøkkenet. Den er let at lave, fyldt med smag og giver en fornemmelse af et autentisk græsk måltid. Retten består af et lækkert, blødt fladbrød toppet med saftigt, krydret oksekød, friske grøntsager og en cremet tzatziki.

Retten er baseret på købte græske fladbrød, der kan fås i de fleste supermarkeder. Kan du ikke finde noget, der hedder græsk fladbrød, så gå efter de store pitabrød.
Du kan også selv bage de her naanbrød, der sagtens kan bruges til denne ret.

Græsk fladbrød med krydret oksekød

Græsk fladbrød med krydret oksekød, grønsager og hjemmelavet tzatziki. Nem og lækker mad til travle dage.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Krydret oksekød

  • 400 g hakket oksekød
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tsk oregano
  • 1 tsk salt
  • peber
  • ½ tsk stødt chili kan udelades

Tzatziki

  • ½ liter yoghurt naturel
  • ½ agurk
  • 1 tsk salt
  • peber efter smag
  • 1 fed presset hvidløg

Til servering

  • 4 fladbrød
  • 4 håndfulde iceberg salat
  • 2 tomater i tern
  • 1 rødløg i tynde skiver kan erstattes med syltede rødløg
  • ½ agurk i tern
  • 20 oliven

Sådan gør du

Hakket oksekød

  • Brun det hakkede oksekød ved god varme i en gryde
  • Tilsæt hvidløg og krydderier og steg et par minutter
  • Smag til

Tzatziki

  • Hæld youghurten i et døslag med et kaffefilter eller et stykke køkkenrulle i. Lad væden dryppe af i minimum 1/2 time, gerne et par timer. Jo længere tid den står, jo fastere og mere cremet bliver den.
  • Riv agurken på den grove side af rivejernet. Læg agurken i et dørslag, drys med salt og lad det stå og dryppe af en times tid. Knug så meget væske som muligt ud af agurken.
  • Rør youghurt med agurk og presset hvidløg. Smag til og se om den skal have ekstra salt og måske lidt peber.

Servering

  • Lun fladbrødene i en brødrister, i airfryer eller i ovn.
  • Smør 1-2 spsk tzatziki på hvert brød.
  • Fordel det krydrede oksekød, salat, tomater og rødløg på brødene.
  • Top med oliven og resten af tzatzikien.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Opskrift på græsk fladbrød med krydret oksekød

En af de store fordele ved denne ret er, at den kan tilpasses efter smag og behov. Græske fladbrød kan findes i de fleste supermarkeder, men hvis du ikke har adgang til dem, kan du også bruge store pitabrød eller lave dine egne naanbrød. Fladbrødene fungerer perfekt som bund for det krydrede oksekød, der kan varieres i krydringen afhængigt af, hvor intens smag du ønsker. En kombination af oregano, hvidløg, chili og peber giver en varm, aromatisk smag, som passer perfekt til de andre ingredienser.

Tzatziki er et must

Tzatzikien er et must til denne ret. Den laves nemt med græsk yoghurt, revet agurk, presset hvidløg, salt og peber. Agurken dryppes godt af for at sikre, at tzatzikien forbliver tyk og cremet. For ekstra smag kan du tilsætte lidt citronsaft eller en smule olivenolie. Hvis du ønsker en anden dressing, kan du prøve en yoghurtbaseret dressing med finthakket mynte for en friskere smag.

Græsk fladbrød
Græsk fladbrød med krydret oksekød, grønsager og hjemmelavet tzatziki. Nem og lækker mad til travle dage.

Vælg en sprød salat

Til fyldet kan du bruge en sprød og frisk salat. Iceberg- eller romainesalat er et godt valg, da de giver en dejlig knasende konsistens, men du kan også eksperimentere med babyspinat, feldsalat eller krølsalat. Dertil kommer tomater i tern, sprøde agurker og tynde skiver af rødløg, som tilføjer lidt skarphed til retten.

For ekstra smag og variation kan du toppe din ret med feta eller gedeost, der kan gratineres kort under ovnens grill. Smuldret feta tilføjer en dejlig saltet smag, mens gedeost giver en let cremet konsistens. Derudover kan du tilsætte grønne eller sorte oliven for en autentisk middelhavssmag.

Varier kødet efter smag

Hvis du vil have en variation af kødet, kan du udskifte oksekødet med krydret kylling. Enten kan du bruge kyllingebryst skåret i tern, eller du kan bruge hakket kylling stegt med de samme krydderier som oksekødet. Et andet alternativ er at bruge færdiglavet kebabkød, som findes på frost i mange supermarkeder.

En anden måde at variere retten på er ved at forme det krydrede oksekød til små kødboller. Det giver en lidt anderledes tekstur og kan være sjovt for børn at spise. Server eventuelt retten med avocado i skiver for en cremet og mild kontrast til det krydrede kød.

Server de græske fladbrød som de er, eller suppler med en frisk grøn salat og eventuelt lidt græske kartofler for et mere fyldigt måltid.

Græske opskrifter

Er du til græsk-inspireret mad, er her en række af mine bedste opskrifter inspireret af det græske køkken:

Græsk squashtærte Græsk squashtærte

Græsk kylling i fad Græsk kylling – alt i et fad og lavet på max 10 minutter

Græsk farsbrød Græsk farsbrød med champignon og timian