Fiskeburger

Fiskeburger er en dejligt måltid til de hverdage, hvor der skal noget lækkert, men nemt på bordet. Med en sprød, ovnstegt fiskefilet og en cremet, hjemmelavet tartarsauce bliver denne burger med fisk hurtigt en favorit hos både børn og voksne.
En nem og lækker burger med fisk
Mange forbinder burger med oksekød, men en burger med fisk er et fantastisk alternativ. Sprøde fiskefileter i en burgerbolle, bagel eller pitabrød, toppet med syltede rødløg og cremet tartarsauce, er en skøn og nem gang aftensmad. Denne fiskeburger er især populær blandt børn, som elsker den sprøde panering og milde smag. Hvis de ikke bryder dig om de syltede rødløg, kan de sagtens udelades.
En sprød fiskeburger kan serveres til aftensmad eller til en lækker, fyldig frokost.
Fiskeburger
Hvad synes du om opskriften?
Ingredienser
- 4 burgerboller eller bagels
- 8 stegte fiskefileter
- 8-12 salatblade
- 4 spsk syltede rødløg
- 8 spsk tartarsauce
Sådan gør du
- Tilbered fiskefileterne.
- Lun bollerne og flæk dem.
- Smør hver halvdel med 1 spsk tartarsauce.
- Læg 2-3 salatblade (alt efter størrelse) på bundene.
- Læg fiskefileterne ovenpå.
- Læg syltede rødløg ovenpå fiskefileterne.
- Læg toppen af bollen øverst og server.
Tips til fiskeburger
Tartarsauce er den perfekte og klassiske ledsager til en fiskeburger. Den cremede, syrlige sauce med kapers og pickles passer godt til den sprøde fisk. Hvis du ikke er til tartarsauce, kan du nemt erstatte den med almindelig remoulade.
Sprød fisk
Når du laver en burger med sprød fisk, er det vigtigt at vælge den rigtige type fisk. Panerede fiskefileter fra supermarkedet er et nemt og hurtigt valg, da de blot skal en tur i ovnen for at blive sprøde. Alternativt kan du købe færdigpanerede fiskefileter, som steges på panden. Hvis du foretrækker at lave det hele fra bunden, kan du panere friske fiskefileter i æg og rasp og stege dem sprøde på panden.

Brød til fiskeburgeren
I denne opskrift har jeg brugt bagels som brød. Du kan selvfølgelig bruge helt almindelige burgerboller, som evt. kan være hjemmelavede burgerboller.
Vil du have et sundere alternativ til brød, kan jeg varmt anbefale at prøve mine grønsagsfladbrød. De smager supergodt, er nemme at lave og er en garanti for at få godt med grønsager til måltidet.
Forskellige variationer af fiskeburger
Der er mange måder at variere en fiskeburger på. Her er nogle idéer:
- Tilføj rejer og kaviar for lidt ekstra luksus.
- Erstat tartarsaucen med remoulade
- Suppler med råkostsalat bestående af revet gulerod og hvidkål
- Lav en coleslaw som giver både grønt og dressing på én gang.
Hvad kan man servere til en burger med fisk?
Fiskeburgeren er lækker i sig selv, men den kan serveres med forskelligt tilbehør for at gøre måltidet mere mættende. Her er nogle gode forslag:
- Sprøde hjemmelavede kartoffelfritter eller en nem pose til ovnen fra frost.
- Bønnefritter af en pose fra frost, vendt med lidt olie og salt og bagt i ovnen i 25 minutter ved 200 grader.
- En frisk salat med avocado, tomat og agurk.
- Dampede grøntsager som broccoli eller grønne bønner.