Sovs, dips og dressinger, Syltet, Tilbehør

Agurkesalat

Agurkesalat

Klassisk agurkesalat er en uundværlig del af mange danske middage, især som tilbehør til retter som grydestegt kylling eller mørbrad stegt som vildt.
Selvom agurkesalat kan købes på glas, vil du hurtigt opdage, at den hjemmelavede version smager langt bedre og er utrolig nem at lave.

Agurkesalat

Opskrift på agurkesalat, der er så nem at lave. Server den som perfekt tilbehør til grydestegt kylling og al anden mormormad.

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 300 g agurk
  • 1 dl hvidvinseddike
  • ½ dl sukker
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk sort peber

Sådan gør du

  • Skær agurken i meget tynde skiver. Det gøres nemmest på et mandolinjern, ellers bruges en meget skarp kniv.
  • Kom agurkeskiverne i et glas, der kan lukkes med låg.
  • Lun eddiken en lille smule og rør sukker, salt og peber i.
  • Når sukkeret er opløst, hældes eddikelagen over agurkeskiverne.
  • Pres gerne agurkeskiverne lidt ned, så de er dækket af lagen.
  • Lad agurkesalaten trække i minimum 15 minutter før servering.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken på Instagram

Hjemmelavet agurkesalat

Denne klassiske agurkesalat er et perfekt tilbehør til grydestegt kylling, der er klassisk mormormad.
Det er så superlækkert med et sødt/syrligt modspil til både kylling og den brune sovs. Brug den i en flæskestegsburger og til klassiske frikadeller.

Selvom syltede agurker kan købes færdiglavet, vil du hurtigt opdage, at den hjemmelavede version smager langt bedre og er utrolig nem at lave. Med få ingredienser og minimal forberedelse kan du sagtens lave agurkesalat selv.

Har du agurker i haven eller i drivhuset, er det oplagt at sylte dem til agurkesalat!

Agurkesalat
Tyndskårne agurkeskiver syltes i en eddike-sukkerlage. Er klar efter en trækketid på 15 minutter.,

Kan man bruge andre typer eddike?

Ja, du kan bruge f.eks. æblecidereddike eller almindelig klar eddike, men hvidvinseddike giver den bedst smag i henhold til mine smagsløg.

Kan salaten laves uden sukker?

Ja, men det anbefales ikke. Du kan evt. bruge honning eller agavesirup i stedet. Jeg har ikke selv prøvet med sødemidler.

Hvor lang tid skal agurkesalaten trække?

Minimum 15 minutter, men gerne 30 minutter for mere intens smag. Salaten kan opbevares i køleskab i 1–2 dage uden at miste sprødhed. Hvis du skyller glasset med Atamon, kan agurkesalaten holde sig længe.

Kan man skære agurken uden mandolinjern?

Ja, brug en meget skarp kniv og skær tynde skiver. Mandolinjern gør processen hurtigere og mere ensartet.

Kan man lave en større portion?

Ja, mængderne kan let ganges op. Hold forholdet mellem sukker og eddike, så balancen mellem sødt og syrligt bevares.

Agurkesalat
Agurkesalat kan opbevares på atamonskyllede glas