Salat

Bagt blomkål med sprøde kikærter

Bagt blomkål med sprøde kikærter og cremet feta

På travle dage er jeg meget glad for at kunne putte nogle enkle ingredienser ind i ovnen og vupti! tage en færdig middagsret ud kort efter.

Denne blomkålsret er sådan en ret og vi laver den tit som tilbehør til alverdens ting og en gang imellem som frokost når vi er hjemme i weekenden. Når blomkålen bliver bagt får den en nøddeagtig og meget delikat smag, som komplimeteres fint af de ristede mandler på toppen.

Mangler du derfor et nemt tilbehør, en vegetarret eller en lækker frokost, så prøv at lave bagte blomkål med sprøde kikærter. Det er ideelt når blomkål engang imellem er på tilbud till måske 12 kr, for så er det en meget billig servering.

Bagt blomkål med sprøde kikærter, crunchy mandler og cremet feta

  • 2 blomkål
  • 1 dåse kikærter*
  • 2 spsk olivenolie*
  • 2 tsk salt*
  • 2 tsk rosmarin* (eller anden krydderurt, hvis du foretrækker det)
  • 50-75 g feta (jeg bruger Puck)
  • 50 g mandler*

*Ingredienser fra basislager

Måske kan du også lide denne blomkålstabouleh?

Bagt blomkål med sprøde kikærter og cremet feta er dejligt tilbehør

Bagt blomkål med sprøde kikærter og cremet feta er dejligt tilbehør

Sådan gør du

  • Skyl blomkålen og pluk den i mindre stykker-
  • Læg stykkerne på en bageplade med bagepapir og drys kikærter over.
  • Dryp med olie og drys salt og rosmarin over. Vend godt rundt, så både blomkål og kikærter er smurt godt ind.
  • Sæt pladen i ovnen ved 225 grader i ca 1/2 time. Vend rundt i det et par gange undervejs og tage pladen ud når blomkålen har fået bruge kanter og kikærterne er sprøde.
  • Mens blomkålen er i ovnen ristes mandlerne let på en tør pande og hakkes groft.
  • Hæld blomkål/kikærter ud på et fad. Drys med feta og grofthakkede mandler.