Aftensmad

Rødkål

Rødkål

Opskrift på hjemmelavet rødkål – uundværlig til ande-og flæskestegen. Rigtig god til frikadeller og som topping på en lun leverpostejmad.

Hjemmelavet rødkål er så absolut umagen værd at lave. Det er

  • billigt
  • nemt
  • smager meget bedre end den købte
  • du kan krydre som du vil
  • du kan selv bestemme sukkermængden

En købt rødkål indeholder omkring 30 g sukker sukker pr 100 g. Det er lige lovlig i overkanten efter min smag.

Jeg kan godt lide min rødkål er syrlig, groftskåret og godt krydret. Er du mere til en sødere udgave, kan du tilsætte lidt mere sukker efter smag – evt helt til sidst, så du har styr på mængden.

Krydderierne kan tilføjes, hvis du kan lide det eller de kan helt udelades. Selvom det er julede krydderier, bruger jeg dem hele året. Jeg kan bare godt lide den krydrede smag. Det er de samme krydderier, jeg også bruger i mine kryddersyltede rødløg.

Krydderierne kommes i et te- eller kaffefilter, som lukkes med en klemme og lægges ned i gryden. Klemmen skoldes med kogende vand inden den kommes i gryden. Når rødkålen er færdig, er det nemt at tage posen op igen.

Rødkål

Skøn hjemmelavet rødkål med smag af julens krydderier. Krydderierne kan tilsættes efter smag og behag – kan udelades, hvis du helst vil have en traditionelt smagende rødkål.
Kategori: Tilbehør
Søgeord: julemad, Rødkål

Ingredienser

  • 1 rødkål ca 1,5 kg
  • 2 spsk smør eller andefedt
  • 1 dl frugteddike solbær, ribs eller æble
  • 2 dl vand
  • 4 spsk ribsgele
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Krydderier

  • 3 stjerneanis
  • 4 nelliker
  • 2 laurbærblade

Tilsmagning

  • ribsgele
  • sukker
  • frugt- eller balsamicoeddike
  • salt og peber
  • andefedt

Sådan gør du

  • Fjern de yderste blade fra rødkålen. Skær stokken af.
  • Del rødkålen i 4 store både og del hver båd i 3.
  • Snit rødkålen fint.
  • Smelt smør eller andefedt i en stor gryde.
  • Kom rødkålen i og steg den ved middelvarme i ca. 5 minutter til kålen er faldet lidt sammen.
  • Tilsæt eddike, vand, ribsgele sukker og salt.
  • Kom stjerneanis, nelliker og laurbærblade i et te- eller kaffefilter og luk med en steriliseret klemme (overhældt med kogende vand). Kom pakken ned til rødkålen.
    Rødkål
  • Kog op og når det koger, skrues ned på lavt blus. Lad rødkålen simre i ca. 50 minutter.
  • Smag rødkålen til med sukker, eddike, salt og peber.
  • Rødkålen kan hældes på skoldede, atamonskyllede glas og opbevares på køl.
    Rødkål

Andesteg med sovs og kartofler og rødkålssalat Farseret andesteg

Flæskesteg med sprøde svær Flæskesteg med sprøde svær

Frikadeller og kartoffelsalat Frikadeller

Rødkål
Opskrift på hjemmelavet rødkål – uundværlig til ande-og flæskestegen. Rigtig god til frikadeller og som topping på en lun leverpostejmad.