Aftensmad

Gammeldags oksesteg

Gammeldags oksesteg

En god, gammeldags oksesteg er som alt andet simremad et kæmpe hit på kolde vinterdage. Lad den simre et par timer med urter og du får et mørt stykke kød, der går supergodt sammen med en lækker mos.

Jeg bruger gulerødder og løg sammen med oksesteg som basis for sovsen Det gør, at sovsen bliver en anelse orange. Brug lidt madlavningsfløde og et par dråber kulør, hvis du hellere ser en brun sovs.

Du kan også bruge knoldselleri, porrer, pastinak eller persillerødder i saucen. Samme grønsager (undtagen porrer) kan fint bruges i mosen, enten alene eller sammen med kartofler.

Server med dampede grønsager efter eget valg samt enten rødbeder eller asier. Nogle vil også gerne have en skefuld ribsgele.

Se mine andre opskrifter på stege og simremad:
Langtidsstegt oksepidsbryst i øl og rodfrugter
Roastbeef
Flæskesteg med sprøde svær

Gammeldags oksegrydesteg

Rigtig gammeldags simremad gør smagsløgene glade. Server med en god mos, grønsager og den skønne sauce.
Antal 4 personer

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 steg á min. 1 5 kg
  • dl vin både rød og hvid kan bruges
  • 2 gulerødder
  • 2 små løg eller 1 stort i grove tern
  • smør eller olie til bruning
  • 2 laurbærblade
  • Salt og peber
  • Evt 2-3 grene timian

Sauce

  • dl madlavningsfløde
  • 2 tsk ribsgele
  • ½ bouillonterning okse eller grønsag
  • salt og peber
  • evt Maizena til jævning

Til servering

  • Kartoffelmos gerne blandet med rodfrugter, dampede grønsager og asier eller rødbeder.

Sådan gør du

  • Dup stegen tør med køkkenrulle. Gnid den godt ind i salt og peber hele vejen rundt.
  • Brun den på alle sider i smør eller olie (eller en blanding).
  • Tilsæt vin, grønsager og laurbærblade.
  • Lad stegen simre ved svag varme i minimum 2 timer. Skum urenheder fra undervejs.
  • Tag stegen op og pak den ind i alufolie for at holde den varm.
  • Tag laurbær og timian op og kasser.
  • Skum evt synligt fedt af.
  • Blend væske og grønsager til du har en jævn sauce.
  • Tilføj madlavningsfløde og ribsgele og kog igennem. Hvis saucen er for tynd, kan den jævnes med lidt Maizena rørt op i en smule vand. Er den for tyk, kan der tilsættes lidt væske i form af bouillon eller kartoffelvand.
  • Smag til med salt og peber.
  • Skær stegen i skiver. Læg den evt. ned i saucen. Server med kartoffelmos, dampede grønsager og surt.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Gammeldags oksegrydesteg er lækker simremad
Rigtig gammeldags simremad gør smagsløgene glade. Server med en god mos, grønsager og den skønne sauce.