Aftensmad, Salat

Cremet spidskålssalat

Denne creme spidskålssalat er en af mine sommer favoritter. Den er supernemt at lave, smager forrygende og passer til alle former for kød.

Den kommer meget ofte på bordet hos os om sommeren, især når menuen står på grillmad. Men ligeså snart spidskålssæsonen går i gang, bliver denne spidskålsalat serveret til alt lige fra frikadeller til stegt kylling eller koteletter.

Den cremede konsistens gør, at enhver form for sauce ikke er nødvendig.

Vil du have mere fylde i, kan du tilsætte 1-2 dl grønne ærter.

Spidskålssalat

  • 1 spidskål (fjern stokken og de yderste blade)
  • 2 forårsløg, fintsnittet. Kan erstattes af et lille rødløg eller 1-2 spsk fintklippet purløg.
  • 1 dåse ananas
  • 2 1/2 dl cremefraiche 18% (9% kan bruges, bliver dog ikke helt så cremet)
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. honning
  • Salt og peber
  • Evt 1-2 dl grønne ærter

Sådan gør du

  1. Bland cremefraiche med sennep, honning, citronsaft, salt og peber i en stor skål. Smag til.
  2. Kassér spidskålens yderste blade og snit resten undtagen stokken i fine strimler. “Kram” den med hænderne, så den blødgøres en smule.
  3. Skær roden af forårsløg og fjern det yderste blad. Skyl løgene grundigt. Snit forårsløgene fint.
  4. Skær ananas i mundrette bidder (hvis ikke den er i stykker allerede).
  5. Vend det hele i skålen med dressingen.