Aftensmad

Barbecue kyllingelår

Barbecuremarineret kyllingelår

Den skønneste barbecuemarinade er perfekt til saftige kyllingelår. Den har den rette balance mellem stærkt og sødt og er supernemt at røre sammen.

Barbecue kyllingelår er oplagt at lave om sommeren, hvor grillen er fremme og vi spiser dem tit. Det er en meget nem måde at få masser af smag i kyllingekødet. Og balancen mellem sødt og stærkt kan varieres som det passer ens smagsløg.

Barbecue kyllingelår

Saftige kyllingelår marineret i den lækreste barbecuesauce med den helt rette kombination af sødt og stærkt. Kyllingelårene kan grilles eller steges i ovnen.
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 750 g kyllingelår svarende til 8 stk

Barbecuemarinade

  • 2 spsk tomatpure
  • 3 spsk ketchup
  • 2,5 spsk brun farin
  • 4 spsk soya
  • 1 spsk honning
  • 1/4 tsk cayennepeber evt 1/2 tsk hvis du kan lide det stærkt
  • 1 fed presset hvidløg

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne til marinaden sammen
  • Tør kyllingelårene godt af med et stykke køkkenrulle
  • Læg kyllingelårene i marinaden – i en stor skål eller i en pose – og sørg for de får marinade over det hele. Lad dem marinere 1/2 times tid eller gerne natten over.
  • Gem marinaden i skålen/posen når du skal til at stege kyllingelårene.

Ovnstegning

  • Læg lårene i et ildfast fad og stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca 40 minutter.
  • Vend lårene undervejs og smør med marinade igen.
  • Kødsaften skal være klar når du stikker i kyllingelårene efter ca. 40 minutter.

På grillen

  • Læg kyllingelårene i en alubakke eller på et stykke alufolie og grill dem i ca 20 minutter. Vend dem ofte og smør med ekstra marinade undervejs.
  • Har du som jeg et stativ specielt til at grille kyllingelår, så brug gerne det. Det giver saftige kyllingelår og kødet hænger ikke fat i grillen.

Hvad kan jeg servere til barbecue kyllingelår?

Blomkålssalat med creme fraiche dressing Cremet blomkålssalat

Citronmarineret kartoffelsalat Citronmarineret kartoffelsalat

Skøn pastasalat med masser af sprøde grønsager og blød cheddarost Pastasalat med dilddressing

Broccolisalat i en let version Broccolisalat

Barbecuremarineret kyllingelår
Saftige kyllingelår marineret i den lækreste barbequesauce med den helt rette kombination af sødt og stærkt. Kyllingelårene kan grilles eller steges i ovnen.

Når jeg griller dem, bruger jeg sådan nogle smarte holdere, som er fundet på tilbud en eller anden gang. De er gode til at undgå at kødet rører selve grillen og dermed bliver ens stegt hele vejen rundt samtidig med det forbliver saftigt. Har man ikke sådan en smart holder, grilles de bare som normalt.
Jeg lægger altid et stykke alufolie under. Da marinaden indeholder sukker, brænder den meget nemt og selv om grillstriber er godt, er sort kød totalt no go! Det kan alufolien hjælpe til at undgå samtidig med at det forhindrer kødet i at brænde fast til grillristen.

“Foden” på kyllingelårets kan sagtens blive sort. Det er svært at undgå og det gør slet ingenting, for det spises alligevel ikke. Men selve kødet skal bevare den lækre karameliserede farve.

TIP! Brug også marinaden til kyllingebryst, koteletter eller kødboller.

Barbecuremarineret kyllingelår
Saftige kyllingelår marineret i den lækreste barbequesauce med den helt rette kombination af sødt og stærkt. Kyllingelårene kan grilles eller steges i ovnen.