Aftensmad, Frokost, Salat

Sprød og farverig pastasalat med dilddressing

Skøn pastasalat med masser af sprøde grønsager og blød cheddarost

En pastasalat, der er både sprød, cremet og fyldt med farver er en hverdagsfavorit hjemme hos os. Basis er pasta og æg med en creme-fraiche dressing smagt til med sennep, honning og masser af dild – det passer bare så godt til pasta.

Men derudover er det faktisk lidt forskelligt hvad jeg putter i, det kommer an på hvad køleskabet byder på. Som regel har jeg altid gulerødder, peberfrugt og ærter samt en fast ost. Cheddar er god, men en helt almindelig gul skæreost kan fint bruges. Ellers erstat med feta eller frisk mozzarella.

Frisk blomkål i små buketter er sammen med små stykker rå gulerod med til at give salaten et skønt “crunch”. Det højner spiseoplevelsen at der både er noget sprødt, noget blødt og noget cremet i hver en bid.

Andre alternativer, du kan putte i salaten er majs, agurk, tomater, radiser samt salatblade.

Dild kan erstattes af purløg eller persille.

Sprød og farverig pastasalat med dilddressing

Skøn pastasalat med masser af sprøde grønsager og blød cheddarost. Passer lige godt til grillmad, frikadeller eller et stegt kyllingelår. Børnene elsker den.
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 250 g pasta
  • 3 æg
  • 150 g ærter eller edamammebønner
  • 3 gulerødder Ca 150 g
  • 1 peberfrugt
  • 1/4 blomkål
  • 1/2 mango
  • 75 g cheddar (Kan erstattes med frisk mozzarella eller feta)

Dressing

  • 2,5 dl creme fraiche, 9%
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1,5 tsk dijonsennep
  • 1 tsk flydende honning
  • 1 bundt dild
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisning på pakken. Skyl den godt i koldt vand. Det køler pastaen af samtidig med at stivelsen skylles af, så pastaen ikke klistrer så meget sammen
  • Kog æggene i 8 minutter. Pil dem og køl dem af.
  • Tø ærter/edammammebønner op og kom dem i en stor skål.
    Skræl gulerødder og mango og skær begge dele i små tern. Kom dem i skålen.
  • Skær peberfrugt, æg og ost i små tern. Kom dem i skålen.
  • Tilsæt den afkølede pasta og rør godt sammen.

Dressing

  • Rør creme fraiche, mayonnaise, sennep og honning sammen. Smag til med salt og peber. Klip dilden og rør den i.
  • Vend dressingen i pastasalaten.
Skøn pastasalat med maser af sprøde grønsager og blød cheddarost

Skøn pastasalat med maser af sprøde grønsager og blød cheddarost