Aftensmad

Spicy mexikanske frikadeller med quinoa-bønnesalat og guacamole

Spicy mexikanske frikadeller med quinoa-bønnesalat og majssalsa

Mexikanske frikadeller kan hurtigt blive en ny familieklassiker!

De traditionelle frikadeller får kamp til stregen i popularitetskonkurrencen af de her spicy mexikanske frikadeller.

Det er en helt klassisk frikadellefars tilsat lidt chili og/eller jalapenos samt lidt færdig tomatsalsa. Små justeringer, der giver en helt anden oplevelsen end de sædvanlige frikadeller.

Sammen med frikadellerne hører en quinoa-bønnesalat. Bønnerne kan være sorte, røde, hvide, grønne. Lige præcis det du har og kan lide. Og kan du ikke lidt bønner, kan du da bare udelade dem. Så kan du istedet spæde lidt mere til at de øvrige ingredienser.

Skal der virkelig smovses, så giver jeg lidt majschips til. De serveres bare lige fra posen. De kan dog også drysses med lidt ost og gratineres i ovnen.

Spicy mexikanske frikadeller med quinoa-bønnesalat

Giv de traditionelle frikadeller et spicy tvist og server med en lækker mexi-inspireret quinoa-bønneslaat
Antal 4 Personer

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Frikadeller

  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 1 dl salsa (færdigkøbt)
  • 1 grøn peber
  • 1/2 bundt hakket koriander, stilkene (kan erstattes af persille)
  • 1 spsk finthakkede hakkede jalapenos (kan udelades)
  • evt lidt fedtstof til stegning

Quinoa-bønnesalat

  • 2 dl quinoa
  • 4 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 2 tomater i tern
  • 1 dåse majs
  • 1 dåse bønner brug hvide, røde, sorte eller grønne (soya) efter eget valg
  • 1/2 bundt koriander (bladene) kan erstattes af persille

Dressing

  • 2 spsk limesaft
  • 1-2 tsk sambal oelek eller brug finthakket frisk chili
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt

Qucamole

  • 1 avocado
  • 1,5 dl creme fraiche 9%
  • 1/2 spsk limesaft eller citronsaft
  • 1 fed presset hvidløg eller 1/2 lille fintrevet løg
  • salt

Sådan gør du

Frikadeller

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Rør farsen med alle ingredienserne.
  • Form farsen til frikadeller med en spiseske. Sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Sæt pladen midt i ovnen og steg frikadellerne ca. 25 minutter til de er sprøde og lysebrune.
  • Alternativt kan de steges på panden i lidt fedtstof. Giv dem 4-5 minutter på hver side afhængig af størrelse.

Quinoa-bønnesalat

  • Kog quinoa i vand med salt i 12 minutter. Gør gerne dette som det allerførste. Lad quinoaen afkøle en smule.
  • Bland quinoa med afdryppede bønner fra dåse, majs, tomattern og koriander (eller persille).
  • Pisk dressingen sammen – ryst den evt sammen i et syltetøjsglas – og fordel den i salaten.

Quacamole

  • Flæk avocadoen. Tag stenen ud og kasser den.
  • Skrab avocadokødet ud med en ske ned i en skål. Tilføj creme fraiche, hvidløg eller revet løg, limesafr og salt. Brug en stavblender til at køre massen helt fin og glat.

Servering

  • Server frikadellerne med quinoa-bønnesalat og guacamole. Giv gerne et par limebåde til og evt lidt majschips (nachos)
Spicy mexikanske frikadeller med quinoa-bønnesalat og majssalsa
Spicy mexikanske frikadeller med quinoa-bønnesalat og majssalsa