Aftensmad

Rispilaf med kylling og spidskål – onepot

Rispilaf

Rispilaf med kylling og spidskål er en skøn hverdagsret, hvor alt laves i én gryde – en onepot. Det er en rispilaf, som er er et andet ord for risotto. Aner faktisk ikke hvori forskellen ligger, men begge er noget med ris, der sauteres i olie og tilsættes alverdens lækkerier.

Rispilaf/risotto er lækker, cremet mad, som kan varieres i det uendelige. Bevares, sundhedsværdien kan måske diskuteres med hvide ris, smør, parmesan, alkohol og jeg skal gi’ dig ska’ jeg.

Men hvad gør en smule hvide ris og en enkelt tsk smør, når du kan fylde godt på med diverse grønsager. Og ja, der skal en smule hvidvin i. Men det skal du ikke være nervøs for i fht børnene. Alkoholen koges helt væk og kun smagen bliver tilbage. Og det er ikke engang smagen af alkohol, synes jeg selv.

Brug rigtige risottoris, hvis du har. Ellers fungerer grødris glimrende. Vær lige opmærksom på, at de kræver noget kogetid for at blive møre. Almindelige ris kan også sagtens bruges, de bliver dog ikke så cremede. Bruen ris/naturris vil jeg klart gemme til en anden god gang.

Denne gang er det igen min 14-årige, der har været i køkkenet og stået for denne kreation. Så myten om, at risotto er besværligt, må altså pakkes væk.

Opvask er der meget lidt af – denne risret hele laves nemlig i én gryde.

Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner

Rispilaf med kylling og spidskål – one pot

En skøn rispilaf med kylling, gulerødder og spidskål, som laves i én og samme gryde. Dette er opskriften på en rispilaf, som er nem at lave på hverdage.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad
Søgeord: alt i en, Kyllingebryst, one pot, risret, sund aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 spsk olie*
  • 1 løg finthakket*
  • 2 revne* gulerødder
  • ½ spidskål i fine strimler*
  • 450 g kyllingebryst i tern*
  • 2 dl hvidvin
  • 3 dl ris* brug gerne grødris
  • 6 dl bouillon – vand + bouillonterning*
  • 1 tsk salt + peber*
  • 1 tsk smør*
  • 50 g revet parmesan*

Sådan gør du

  • Varm olien op i en gryde og svits løg og de revne gulerødder heri.
  • Tilsæt kylling og steg i yderligere et par minutter.
  • Tilsæt hvidvin i gryden og lad det koge næsten ind.  Det tager et par minutter.
  • Tilsæt spidskål, vend det hele godt rundt, så spidskålen ”falder sammen”.
  • Kom ris, bouillon, salt og peber i gryden, læg låg på og bring gryden i kog.
  • Lad gryden snurre i 25 minutter til risene er møre og retten er cremet.
  • Sørg for at røre godt – helt ned i bunden ca. hvert 5. minut. Pas på det ikke brænder på.
  • Rør en lille klat smør og revet ost i pilaff’en, smag til og server med masser af friskhakket persille.

*Ingredienser fra basislager

Rispilaf
En skøn rispilaf med kylling, gulerødder og spidskål, som laves i én og samme gryde. Dette er opskriften på en risret, som er nem at lave på hverdage.