Tilbehør

Gammeldags hvidkål med kanelsukker

Gammeldags hvidkål med kanelsukker

Dette er en opskrift på en rigtigt klassiker, nemlig gammeldags hvidkål med kanelsukker. Sammen med grønlangkål er den et must på alle juleborde.

Måske virker det meget mærkelig at drysse kanelsukker på tilbehør til stegt medister eller julefrikadeller? Jeg jeg synes det er superlækkert og passer rigtig godt til – men jeg er også en rigtig sukkergris ;o) Kanelsukker kan selvfølgelig undværes, hvis man ikke er til det søde. Så drys kun med lidt kanel, eller udelad det fuldstændig.

Med en pakke frossen hvidkål tager det ikke meget mere end 15 minutter at lave gammeldags hvidkål. Det bedste resultat fås ved at presse så meget væde af kålen som overhovedet muligt. Jeg har hørt om nogle, der putter kålen i et pudevår og centrifugerer det. Men mindre kan nu nok gøre det.

Du kan selvfølgelig bruge friskkogt hvidkål i stedet for den frosne, hvis du er mere til det.
Madlavningsfløde kan erstattes med piskefløde, det vil give en rundere smag, men selvfølgelig en højere fedtprocent.

Gammeldags hvidkål med kanelsukker

Den lækre hvidkåldret er et "must" til alle juleborde. Server den f.eks. til medister eller frikadeller – med eller uden kanelsukker.
Antal 4 personer

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 spsk smør
  • 2,5 dl madlavningsfløde
  • 500 g hakket hvidkål fra frost
  • salt og hvid peber

Til servering

  • kanelsukker

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde
  • Tilsæt hvidkålen og rør godt rundt
  • Tilsæt madlavningsfløde og kog godt igennem
  • Smag til med salt og hvid peber
  • Server drysset med lidt kanelsukker
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken