Aftensmad

Flødekyssede gulerødder med ingefær

Flødekyssede gulerødder med et snert af ingefær er dejligt tilbehør

Gulerødder med ingefær er dejlig nemt og lækkert tilbehør – lige tilpas flødekysset til at gøre dem cremede, men ikke fede.

Jeg har altid gulerødder på lager. De er så supernemme at forvandle til alt muligt godt og kan indgå i utallige sammenhænge. Alt efter krydringen kan de være både spicy og vildt søde. Brug f.eks. gulerødderne til de meget populære hasselback gulerødder eller denne nemme quinoasalat med bagte gulerødder og kikærter.

I dag havde jeg så også noget piskefløde til overs fordi jeg lige havde lavet den lækre andebryst à l’orange med appelsinsauce. Og så lå der noget persille i grønsagsskuffen, der ikke ville overleve mange dage ekstra. Så det hele blev bikset sammen til et skønt tilbehør til aftensmaden. Vi fik det sammen med lidt fersk pasta og en grillet kotelet. Men det kan jo spises til alt muligt!

Flødekyssede gulerødder med et snert af ingefær er dejligt tilbehør

Flødekyssede gulerødder med et snert af ingefær er dejligt tilbehør

Flødekyssede gulerødder med ingefær

Gulerødder med ingefær er dejlig nemt og lækkert tilbehør – lige tilpas flødekysset til at gøre dem cremede, men ikke fede. Vælg mellem piskefløde eller madlavningsfløde.
Antal 4 personer
Kategori: Tilbehør
Søgeord: nemt tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 600 g gulerødder*
  • 1/2 dl vand*
  • 2 dl fløde vælg piskefløde eller madlavningsfløde
  • 1 tsk frisk revet ingefær*
  • 1 håndfuld bredbladet persille svarer til 2 store spsk efter det er hakket
  • salt og hvid peber*

Sådan gør du

  • Skræl gulerødderne og skær dem i tern.
  • Kom dem i en gryde med en smule vand og kog dem i omkring 5 minutter.
  • Hvis ikke vandet er fordampet helt, hældes det fra.
  • Tilsæt nu fløden og revet ingefær.
  • Lad koge i ca. 10 minutter eller indtil fløden er tyknet og har lagt sig omkring gulerødderne.
  • Smag til med salt og hvid peber.
  • Hak persillen og kom de

*Ingredienser fra basislager