Aftensmad

Kartoffel-squash gratin

Kartoffel-squashgratin

Kartoffel-squash gratin er et nemt tilbehør, der passer fortrinligt til både hverdags- og gæstemaden. Gratinen går både til frikadeller og en god steg.

Kartoffel-squash gratin er lidt á la flødekartofler, men med meget færre kalorier. I stedet for piskefløde bruger jeg en blanding af æg og madlavningsfløde samt lidt flødeost, der gør den både cremet og fyldig. Er du ikke kalorieforskrækket, kan du sagtens bruge ren piskefløde i stedet. Det gør absolut intet for den gode smag.

Vil du lave den helt nemme version, kan du bruge en karton Mornaysauce istedet for ægge-flødeblandingen. Så er gratinen meget hurtigt lavet.

Kartoffel-squash gratin

Kartoffel-squashgratin er en sundere udgave af flødekartofler. Går fint til både frikadeller og steg.
Antal 4 peroner

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 10 mellemstore kartofler*
  • 1 stor squash eller 2 små
  • 1 karton madlavningsfløde*
  • 1,5 spsk flødeost (kan evt undværes)
  • 2 æg*
  • 2 tsk løgpulver* eller 1/2 revet løg
  • salt og peber*
  • 75 g revet ost*

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Jeg bruger selv et mandolinjern.
  • Skyl squash'en og skær dem i tynde skiver.
  • Pisk æg, madlavningsfløde, flødeost, løgpulver, salt og peber sammen.
  • Læg kartofler og squash lagvis i et ildfast fad. Læg dem evt. pænt taglagt, hvis det er til gæstemad.
  • Hæld æggeblandingen over og drys med revet ost.
  • Stil fadet i ovnen og bag i ca. 45 minutter. Mærk evt med en skarp kniv om kartoflerne er møre. Bliver overfladen for mørk undervejs, kan du dække til med alufolie.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

* Ingredienser fra basislager

Kartoffel-squashgratin
Kartoffel-squashgratin er en sundere udgave af flødekartofler. Går fint til både frikadeller og steg.

Jeg har de fleste af ingredienserne i mit basislager – pånær squash. Men når de er i sæson og koster helt ned til 4-5 kr stykket, så bliver der lavet mange retter med squash her i huset. Det er en alsidig grønsag, der egentlig ikke smager så meget i sig selv, men som er fortrinlig at brug som grønsagsfyld og med de rette sammensætninger, er den virkelig alsidig.

Du kan prøve at tjekke nogle af mine andre opskrifter med squash her:
Mørbradbøffer med squash-svampe à la creme med blomkålsmos
Squashfritter
Fyldte squash
Hotdogs i squash-æggewrap