Salat

Grillet panzanella

Panzanella

Panzanella er en italiensk ret lavet af solmodne tomater og daggammelt brød.

Her er en ny version, tilsat grillede grønsager og feta. Og så har jeg udeladt tomaterne og istedet brugt hakkede flåede tomater på dåse ( glemte simpelthen at købe tomater. Ups!) Men det bliver smagen ikke ringere af!

Panxanella er genialt tilbehør til sommerens grillmad – du har alligevel gang i grillen og det er så fyldigt, at du ikke behøver mere tilbehør. Og så tager den ikke mere end 1/2 time at lave.

Brødet suger alle smagene fra grønsagerne og tomatsaften til sig og bliver himmelsk!

Du kan selvfølgelig lave den originale version kun med tomater, eller du kan undlade aubergine, squash, peberfrugt alt efter hvad du kan lide og har lyst til.

Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner

Grillet panzanella

Panzanella – italiensk salat med tomater, brødtern og grillede squash, auberginer og peberfrugt. En superlækker og fyldig salat, der passer godt til sommerens grill.
Antal 4 personer
Kategori: Grill, Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 -2 peberfrugt
  • 4-5 tykke skiver daggammelt brød gerne langtidshævet
  • 1 dåse flåede hakkede tomater (eller 5-6 modne tomater i tern)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • salt og peber
  • olivenolie
  • 100 g smuldret feta

Sådan gør du

  • Skær aubergine og squash i 1/2 cm tykke skiver. Læg dem på et fad, dryp med olivenolie og drys med salt og peber.
    Panzanella
  • Skær peberfrugten i mindre stykker og brødet i tykke skiver.
  • Tænd grillen og læg alle grønsagerne på. Grill 3-4 minutter på hver side, pas på de tyndeste skiver auberginer, de bliver let sorte.
    Panzanella
  • Brødet skal først af, dernæst peberfrugt, så squash og aubergine.
  • Mens grønsagerne griller, hælder du tomater, presset hvidløg, salt og peber samt plukket basilikum i en skål.
  • Når brødet er grillet færdigt, skæres eller rives det i mundrette stykker og blandes i tomatsaucen. Tilsæt dernæst grønsagerne.
  • Vend det hele sammen og læg det over på et serveringsfad. Top med feta, ekstra basilikum og dryp med olivenolie.
  • Lad panzanellaen stå og trække mens du griller en god bøf.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Panzanella
Grillet panzanella er en skøn blanding af brødstykker, grillet aubergine og squash vendt i tomatsauce. En superlækker og fyldig salat, der passer godt til sommerens grill.

Spis panzanella til

Fyldt mørbrad med skinke Fyldt mørbrad svøbt i skinke

kebabspyd Krydrede kebabspyd

grillspyd med mørbrad Grillspyd