Morgenmad og brød

Flettet calzone med skinke og røræg

Flettet calzone med skinke og røræg

Denne opskrift på calzone med skinke og røræg er et stort hit på brunchbordet. Med færdig pizzadej er det ret nemt at lave denne mættende morgenmads calzone.

Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner

Flettet calzone med skinke og røræg

Flettet calzone med skinke og røræg er et dejligt og mættende indslag på brunchbordet. Med færdig pizzadej er calzonen meget nem at lave.
Antal 12 personer
Kategori: Morgenmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 2 pakker færdig pizzadej, gerne fuldkorn vælg de firkantede
  • 8 æg
  • 100 g flødeost
  • 1,5 dl mælk
  • salt og peber
  • 140 g skinke i tynde skiver
  • 2 tomater i tynde skiver
  • 100 g revet ost eks mozzarella
  • evt purløg til pynt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Pisk æg, mælk, flødeost, salt og peber sammen
  • Kom massen på en varm pande og skub massen fra bunden med en flad spartel inden massen har samlet sig til en blød røræg
  • Læg pizzadejen ud på bordet på det bagepapir, der følger med
  • Skær 8 strimler i hver side af dejen, efterladende 1/3 i midten, der ikke er skåret. Gør dette på begge dej-stykkker
  • Fordel skinken i midten af begge dejstykker
  • Skær tomaterne i meget tynde strimler og fordel dem ovenpå skinken
    Flettet calzone med skinke og røræg
  • Fordel røræg over skinke og tomater og top til sidst med revet ost
    Flettet calzone med skinke og røræg
  • Buk enderne lidt ind til at starte med. Tag derefter en strimmel ad gangen fra hhv. venstre og højre side af dejstykker og fold ind over fyldet. Fortsæt til du har flettet hele dejen. Gentag med den anden calzone.
    Flettet calzone med skinke og røræg
  • Læg begge calzone side om side – på det bagepapir, der følger med – på en bageplade og sæt den i midten af ovnen
  • Bag calzonerne i 15 minutter eller indtil de er lysebrune på hele overfladen
    Flettet calzone med skinke og røræg
  • Drys evt med klippet purløg ved servering
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

TIP! Smør 1 spsk dijonsennep under skinken hvis du vil have lidt mere spark på smagen

Flettet calzone med skinke

Når jeg serverer brunch – eller bare forkæler familien med en ekstra stor morgenmad i weekenden – står menuen altid på røræg, stegte brunchpølser og sprød bacon. Dette sammen med ristede pølser, stegt bacon, langtidshævede boller, ost og hjemmelavet solbærmarmelade.

Flettet calzone med skinke og røræg
Flettet calzone med skinke og røræg er et dejligt og mættende indslag på brunchbordet. Med færdig pizzadej er calzonen meget nem at lave.

Men en gang imellem skal der lidt ekstra til, så der leger jeg lidt mere med mad, smage og teksturer. Det er sjovt at kombinere kendte madvarer på en lidt anden måde end vi plejer. Mine fyldte brunchbrød er et resultat af sådan et eksperiment og nu er denne calzone så føjet til listen.

Flettet calzone med skinke og røræg
Flettet calzone med skinke og røræg er et dejligt og mættende indslag på brunchbordet. Med færdig pizzadej er calzonen meget nem at lave.

Dessert til brunch

Selvom denne calzone med røræg er meget mættende, skal en brunch da sluttes af med et sødt indslag. Vi sidder ofte over brunchen i længere tid end en almindelig morgenmad, så det søde indslag er en fin afslutning. Her er et par forslag.

Solbærsnegle med hyldeblomstglasur Langtidshævede solbærsnegle

Blåbærbrød Blåbærbrød

Amerikanske pandekager Amerikanske pandekager