Aftensmad

Bagte peberfrugter med fyld af oksekød

Bagte peberfrugter med fyld af oksekød og grønsager

Vi spiser meget ofte fyldte, bagte grønsager. Røde peberfrugter er en favorit, som vi nogle gange fylder med frikadellefars som en meget nem og hurtig hverdagsret. Når peberfrugterne bages bliver de søde, bløde og sprængfyldte af god smag – og så er de bare flotte med den røde farve.

Denne gang er fyldet baseret på hakket oksekød og en rest ris med forskellige grønsager, her spidskål og revne gulerødder. Det kan også sagtens være lidt majs og ærter, bare for at give et eksempel. Brug det du har og kan lide.

Har du en rest kødsauce eller lignende, kan den sagtens brugs som lækkert fyld i peberfrugter.

Når fyldet er med så mange gode sager, er det ikke nødvendigt med så meget tilbehør. Vi laver gerne en let salat til, f.eks. fintsnittet spidskål med lidt dressing. Du kan også koge lidt pasta, hvis der skal mere til.

Andre typer fyldte grønsager:
Frikadellefyldt peberfrugt med pestopasta
Fyldte grønsager med ricottatopping

Bagte peberfrugter med fyld af oksekød

Peberfrugter bliver søde og smagfulde når de bliver bagt. Fyld dem med oksekød, ris og grønsager og du har et komplet måltid.
Server med en let salat, f.eks. fintsnittet spidskål med en let dressing
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 4 røde peberfrugter*
  • 500 g hakket oksekød*
  • 1 finthakket løg*
  • 3-4 groftrevne gulerødder*
  • 2 dl kogte, afkølede ris* (kan erstattes af bulgur, quinoa eller pasta eller helt udelades)
  • 200 g fintsnitttet spidskål (kan erstattes af eks. 1 dåse majs* plus 100 g ærter* eller edamammebønner*)
  • 3 tsk oregano*
  • 1 tsk stødt chili eller cayennepeber*
  • salt og peber*
  • 100 g smuldret feta eller revet ost*

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Brun oksekødet i en gryde sammen med det finthakkede løg. Er du til hvidløg, kan du tilføje 1-2 fed her.
  • Tilsæt kogte ris, majs, ærter, revne gulerødder, oregano og chili. Smag til med salt og peber.
    Lad koge/stege et par minutter.
  • Skyl peberfrugter og del dem i 2. 
    Kom et par spsk fyld i hver halvdel og læg dem i et ildfast fad.
  • Smuldr feta eller fordel revet ost over peberfrugterne.
    Bagte peberfrugter med fyld af oksekød og grønsager
  • Sæt fadet i midten af ovnen i 20 minutter til osten er brun og peberfrugterne er bagt bløde.
  • Server med en let salat, evt. fintsnittet spidskål vendt med en vinaigrette eller creme fraiche dressing

*Ingredienser fra basislager