Lækkerier

Rabarbersuppe

rabarbersuppe

Brug sæsonens lækre rabarber til en ultranem og meget lækker dessert: Kold rabarbersuppe. Server den med en kugle god vanilleis og lidt ristet müsli som sprød topping.

Rabarbersuppe er skøn som sommerdessert og når du får gæster. Den kan laves i forvejen og skal blot stå i køleskabet til du er klar til at servere. Det er nem gæstemad!

Den flotteste farve får du ved at bruge vinrabarber, der er smukt røde hele vejen igennem. Men du kan sagtens bruge de helt almindelige rabarber, der er lidt mere grønne i det.

Når suppen er lavet, er der en fast rest, som fint kan bruges som kompot til kager, på brød eller til gammeldags Mormorkylling med skysovs og det hele.

(Så her får du faktisk en 2-i-1’er ;o)

Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner

Rabarbersuppe

Brug sæsonens lækre rabarber til en ultranem og meget lækker dessert: Kold rabarbersuppe. Server med en kugle vanilleis og ristet müsli som sprød topping.
Antal 4 personer
Kategori: Dessert
Søgeord: dessert med rabarber, nem dessert

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g rabarber
  • 1 stang vanilie
  • ½ liter vand
  • 150 g rørsukker
  • 1 spsk citron- eller limesaft
  • 4 kugler god vanilieis
  • 4 skefulde müsli med knas – gerne hjemmelavet granola

Sådan gør du

  • Vask rabarberne grundigt, og skær dem i mindre stykker.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en skarp kniv.
  • Kom rabarberstykker, vaniljestang, vaniljekorn, vand og sukker i en gryde. Bring det hele i kog, og lad det simre under låg i ca. 10 min.
  • Sigt suppen og smag til med lidt citron- eller limesaft.
  • Sæt suppen i køleskabet til den skal serveres.
  • Kompotten lægges i fryseren eller kommes i et rent, skoldet glas, evt skyllet med Atamon.
  • Servering: Fordel suppen i 4 skåle eller dybe tallerkener.
  • Læg en kugle is i hver skål og drys med lidt knas.