Aftensmad

Pasta med pikantost, grønsager og skinke

Pasta med pikantost

Pasta med pikantost, grønsager og skinke er en supergod pastaret til de dage, hvor det bare skal gå rigtig stærkt eller kræfterne er små og det skal være nem aftensmad.

Pasta med pikantost, grønsager og skinke

Cremet pasta med pikantost, grønsager og skinke er ideel til de travle hverdagsaftener, hvor maden skal hurtigt og nemt på bordet.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad
Søgeord: alt i en pasta, cremet pastasalat, hverdagsmad, pikantost, Tortellini

Ingredienser

  • 1 squash
  • 3 peberfrugt i forskellige farver
  • 1 rødløg
  • 300 g pasta eks. tortellini med skinkefyld
  • 150 g skinke eller hamburgerryg
  • 2 fed presset hvidløg
  • 75 g pikantost
  • 1/2 dl mælk
  • lidt olie til stegning
  • salt og peber
  • persille til drys kan undværes

Sådan gør du

  • Kog pasta efter anvisning på pakken
  • Skær squash, peberfrugt og rødløg i tynde strimler. Pres hvidløget.
  • Varm en wok eller stor gryde op med lidt olie
  • Steg alle grønsagerne inkl. hvidløg i 4-5 minutter – de skal stadig have bid, så giv dem hellere for lidt end for meget
  • Tilsæt pikantost, mælk skinkestrimler og den kogte pasta
  • Vend det hel sammen og lad pikantosten smelte over pasta over pasta, skinke og grønsager.
  • Smag til med salt og peber.
  • Drys evt lidt friskhakket persille over retten

Tips til pasta med pikantost

  • Jeg kan godt lidt at bruge fyldt tortellini i denne pikante pasta med grønsager og skinke, fordi det smager godt og det giver lige lidt ekstra mæthed. Men ofte laver jeg den også med helt almindelige pasta – penne eller skruer – eller jeg laver en blanding. Der er ofte 250 g i en pakke med fyldte tortellini, så jeg supplerer med den type pasta, der lige ligger i skuffen.
  • I stedet for – eller som supplement til – peberfrugt og squash kan du f.eks. bruge ærter, grønne bønner eller gulerødder.
  • Skinketern kan du købe færdig-ternet i supermarkedet. Men det er ligeså nemt – og måske endda billigere – at købe en pakke pålægsskinke eller hamburgerryg og selv skære det i tern. Har du en rest hamburgerryg, er det ideelt at bruge til denne pastaret. Er du mere til kylling, kan du fint tilsætte lidt stegt kylling til pastaretten – og så vil det være superlækkert med lidt knasende bacon på toppen.
  • Pasta med pikantost skal selvfølgelig laves med pikantost. Eller…? Der findes mange slags flødeost med forskellige smage. Prøv f.eks. med en hvidløgsost eller en med chili.
Pasta med pikantost
Cremet pasta med pikantost, grønsager og skinke er ideel til de travle hverdagsaftener, hvor maden skal hurtigt og nemt på bordet.