Forret

Dadler med bacon

Dadler med bacon

Dadler med bacon er en skøn snack til tapasbordet, på buffeten eller til en drink før middagen.

Det salte, sprøde bacon sammen med de søde og bløde dadler er simpelthen en himmerigsmundfuld. Du kan IKKE lave for mange, for de ryger af fadet med det sammen, det skal du bare vide!

Brug gerne en god kvalitetsbacon, så det ikke bare består af fedt, der smelter af. Og brug bløde, udstenede dadler. Eller som et alternativ, der er rigtig godt lige efter jul – brug svesker. Hvad skal man ellers bruge resten af sveskerne til, som ikke kan være i anden juleaften?

Nogle pensler de små ruller med flydende honning. Men jeg holder mig nu til ren bacon og dadler, da jeg synes det bliver lige tilpas salt og sødt.

Dadler med bacon

De salt-søde bacondadler er superlækre til tapas, til brunch, på buffeten eller til en drink før en god middag. Stik en tandstikker i, så gæsterne nemt kan forsyne sig.
Antal 14 stk
Kategori: Snack

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 pakke bacon med 7 stykker i
  • 14 udstenede dadler

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme
  • Skær eller klip baconen midt over, så du får 14 stykker
  • Læg en daddel på en skive bacon og tril baconet omkring dadlen
  • Læg bacondadlen på en bageplade med bagepapir
  • Sæt pladen i midten af ovnen og bag bacondadlerne i ca. 15 minutter til baconet er sprødt
  • Tag dem af den varme plade og stil dem på køkkenrulle, så fedtet kan dryppe af inden du kommer dem på et serveringsfad
  • Bacondadlerne kan serveres både lune og kolde
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken