Aftensmad

Philly cheese steak sandwich

Philly Cheese steak sandwich

Opskrift på den amerikanske sandwich klassiker Philly cheese steak. På dansk vil vi nok kalde den en form for cowboysandwich.

Som regel er denne sandwich lavet med masser af smør, masser af ost og fedtmættet oksekød. Det skal helst være, så fedtet og safterne drypper fra sandwichen, når du bider i den. Det giver jo masser af smag, men desværre også en masse kalorier.

Kalorier kan vi ikke komme helt udenom – og det skal vi jo heller ikke altid! – men i bedste Dagens Tallerken-stil har jeg lavet min egen version, der er en tand sundere end originalen, men uden at gå på kompromis med smagen.

Philly cheese steak sandwich

Philly cheese steak sandwich er den ultimative comfort food indenfor sandwich. Denne opskrift er relativt tro mod klassikeren, men har et par sundere tvist.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad, Frokost

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 spsk smør, flydende margarine eller stegeolie
  • 1 stort løg, finthakket
  • 200 g spidskål i strimler
  • 375 g oksekød i tern jeg bruger tykstegsbøffer
  • 2 snackpeber i tynde strimler
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 tsk brun farin
  • 2 spsk worchestershiresauce
  • 1 tsk shiracha eller sambal oelek stødt chili kan også bruges
  • salt og peber
  • 2 spsk vand
  • 1 kugle frisk mozarella
  • 4 sandwichbrød jeg bruger napolibrød fra Rema

Sådan gør du

  • Hak løget, snit spidskål og skær snackpeber samt oksekød i tern
  • Opvarm en pande med fedtstof
  • Start med at stege løget til det er klart i farven
  • Tilføj spidskål og lad det stege med ved mellemvarme til blandingen er lysebrun og karameliseret
  • Tag blandingen af panden og stil det til side
  • Kom evt lidt mere fedtstof på panden, måske er det ikke nødvendigt
  • Tilsæt oksekød og lad det brune ved mellem til høj varme til det har fået stegeskorpe, men ikke er gennemstegt.
  • Tilsæt peberfrugt samt hvidløg og lad det stege med til peberfrugten er blød
  • Tilsæt brun farin, worchestershiresauce, shiracha samt salt og peber. Kom vand ved og bland det hele godt sammen.
  • Kom løgblandingen tilbage på panden og bland det hele godt sammen. Smag til – måske vil du have den lidt stærkere eller lidt sødere
  • Tag hele blandingen af panden igen
  • Læg brødet med skærefladen nedad på panden. Lad det riste let og opsuge safterne fra kødblandingen
  • Vend brødet om, så skærefladen vender opad. Fordel kødblandingen på brødet og top med skiver af mozzarellla
    Philly Cheese steak sandwich
  • Har du et låg, så kom det over panden og lad brødene stå til osten er let smeltet
  • Rist eller lun imens den anden halvdel af brødet
  • Læg Philly cheese steak sandwich på en tallerken og top med den anden halvdel af brødet. Server gerne med grøn salat.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Kødet i en philly cheese steak sandwich

I den originale opskrift på en philly cheese steak sandwich bruges en godt fedtmarmoreret ribeye. Men har jeg en ribeye, vil jeg hellere stege den som en god bøf. Til gengæld ser jeg ofte tykstegsbøffer på tilbud og dem har jeg altså aldrig haft held med at stegetil en god bøf. Til gengæld. Er de gode til at blive skåret i ultratynde skiver som til denne opskrift eller f.eks. som til denne Pho med oksekød.
En oksemørbrad i tern eller gullaschtern kan også være gode alternativer. Men sørg blot for at skære kødet så tyndt som muligt, det giver den bedste oplevelse. En helt almindelig pakke hakket oksekød er skam også et glimrende valg til denne sandwich.

Jeg kommer lidt vand ned til kødet. Det giver noget væde, som brødet kan suge til sig. Vandet opvejer lidt det fedtindhold, som kødet normalt ville have. Er med til at give fugt til hele retten uden det sejler i kalorier.

Philly Cheese steak sandwich
Philly cheese steak sandwich er den ultimative comfort food indenfor sandwich. Denne opskrift er relativt tro mod klassikeren, men har et par sundere tvist.

Brød til philly cheese steak sandwich

Oprindelig ville du få en helt blød bolle, som de laver den i USA. Det bedste alternativ ville herhjemme nok være en briochebolle.
Selv er jeg dog fuldstændig vild med Remas Napolibrød – en slags pitabrød med en lækker krumme og god smag. Så dem bruger jeg til alt muligt, f.eks. denne Napoliburger.

Brødet skal oprindelig smøres med smør og steges på panden. Men jeg undlader smørret, dog steger jeg gerne brødet lidt på panden.

Du kan sagtens undvære pandestegningen og blot lune brødet, flække det og så komme kødet i. Evt kan du stille sandwichen kort i ovnen for at smelte osten, ellers vil den smelte let når den rammer det varme kød og lune brød.

Philly Cheese steak sandwich
Philly cheese steak sandwich er den ultimative comfort food indenfor sandwich. Denne opskrift er relativt tro mod klassikeren, men har et par sundere tvist.

Grønsager i en philly cheese steak sandwich

Jeg steger lidt spidskål sammen med løgene. Det giver godt med fylde samt tilføjer både vitaminer og fibre. Det er jo helt uhørt i den klassiske version. Men når spidskålen steges sammen med løg, bliver den karameliseret og bliver utrolig lækker.

Champignon vil også passe godt til sandwichen. Ligesom snackpeber kan udskiftes med alle farver af peberfrugter.

Jeg serverer gerne sandwichen med lidt salat og tomater ved siden af.

Philly Cheese steak sandwich
Philly cheese steak sandwich er den ultimative comfort food indenfor sandwich. Denne opskrift er relativt tro mod klassikeren, men har et par sundere tvist.